RULLY BLANC LA CREE Domaine Belleville 2023

RULLY BLANC LA CREE Domaine Belleville 2023

Domaine Belleville

Vinmarken ”La Crée” ligger lige under 1. Cru marken ”La Pucelle”, som den oprindeligt var en del af, på den østvendte skråning, hvor man finder nogle af de allerbedste vinmarker i Rully. Navnet betyder ”stenrig mark” eller ”skråning”, og skyldes, at man her tidligere fandt et kalkstensbrug. Domaine Belleville ejer 5 små parceller på marken, med små forskelle i hældning, undergrund (kalk-ler) og alder for vinstokke, som er i gennemsnittet ca. 25 år gamle. Dette kræver en del opmærksomhed under dyrkningen, bl.a. i valget af beskærings- og høsttidspunkt for hver parcel. Besværet lønner sig dog til sidst, da forskellene i de forskellige vine giver mulighed for at opnå en sjælden harmoni i blendet. En modning i 12 måneder på franske egefade (228 l., 25% nye), tilfører god dybde og fedme, men tillader samtidigt blendet at bevare sin harmoni. Vinen har en flot, gylden farve og en smule eksotiske og røgede nuancer i duften. Smagen er mineralsk, struktureret og fed, men samtidig med god friskhed, bid og præcision. I eftersmagen finder man også komplekse toner af ristet brød, mandler og tropiske frugter. Serveres til skaldyr eller fisk, men også til kylling eller kalv.

Laveste pris, årgang 2023:

395 kr.

pr. 75 cl
Set hos Vinoble

Tilbud på årgang 2023

ForhandlerFlaskePrisPr. 75 cl
Vinoble75 cl75 cl395 kr.årgang 2023395 kr.pr. 75 cl, 2023Gå til forhandlerKøb

Prishistorik, årgang 2023