Chateauneuf du Pape Blanc 2016

Chateauneuf du Pape Blanc 2016

Xavier

Hvid Chateauneuf-du-Pape er det sydfranske svar på stor hvid bourgogne.

Denne hvidvin fra topproducenten Xavier er fyldig og kompleks, men samtidig utrolig nuanceret, delikat og elegant. Skal virkelig smages!

Lys gylden i glasset. Næsen forfører med delikat ”sydfransk” duft af lavendel, citron, fersken, honning, ananas, bivoks og vanilje. I munden er vinen tør med klassisk olieret fedme. Dybe strejf af voks, saltet mineralitet og fennikel i den lange, nuancerede finish. Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.

Anbefales til stegt fisk og skaldyr, fjerkræ, lyst kød og karakterfulde oste. Nyd vinen ved 10-13°C

Chateauneuf-du-Pape Blanc 2016 er fremstillet på 40% Roussanne, 40% Grenache Blanc og 20% Clairette. Xavier henter druerne til denne hvidvin fra mere end 40 af de mest kølige ”terroirs” i Chateauneuf-du-Pape.

Aromatiske og elegante Roussanne tilføjes ekstra dybde og krydderi fra gæring og 6 mdrs. modning på egetræsfade, mens Grenache og Clairette gærer køligt på ståltank for friskhed og mineralitet.

Xavier Vignon er vores populære leverandør af topanmeldte Rhone-vine. Han etablerede sit” mikro-negociant”-firma i 2002, og har siden markeret sig som en original og ekstraordinær dygtig vinmager.

Blandt Xaviers principper kan nævnes drueselektion efter højst mulig koncentration af mineralske salte. Xavier konsulterer sideløbende som førende ønolog - for mere end hver anden producent i Chateauneuf-du-Pape.

Laveste pris, årgang 2016:

280 kr.

pr. 75 cl
Set hos Supervin
Land
FR
Region
Rhône
Alkohol
14

Tilbud på årgang 2016

ForhandlerFlaskePrisPr. 75 cl
Supervin75 cl75 cl280 kr.min. 6 stk.årgang 2016280 kr.pr. 75 cl, 2016Gå til forhandlerKøb

Prishistorik, årgang 2016