BLANC DE NOIRS SEKT BRUT Weingut Geils, Rheinhessen 2020

BLANC DE NOIRS SEKT BRUT Weingut Geils, Rheinhessen 2020

Weingut Rudolf Geil

Florian Geil har helt klart orienteret sig mod Champagne, da idéen til at lave en mousserende vin i sin tid opstod. Pinot Noir og Pinot Meunier (lokalt kaldet Schwarzriesling!) udgør nemlig druesammensætningen, og marken hvorfra de høstes, den velrenommerede ”Bermersheimer Hasenlauf”, er tilmed meget kalkholdig, så lighederne er til at få øje på. Druerne høstes i hånden og bringes forsigtigt til kælderen i små kasser, hvorfra de igen med håndkraft placeres i pressen, hvor de gennemgår en let presning, så kun den bedste druesaft anvendes. Gæringen foregår i både ståltanke og større, ældre træfade og efterfølgende gennemføres også i disse den malolaktiske gæring, inden vinen på flaske gennemgår 2. gæringen og de øvrige faser i ”Méthode Traditionelle”-processen. Vinen hviler herefter på gærresterne i hele 3-4 år inden den afsluttende rémuage og degorgering. Blanc de Noirs Sekt Brut har en flot lysgylden farve med sølvagtige glimt og en behagelig mousse med fine, små og vedvarende bobler. Duften byder på sarte nuancer af hvide blomster og pærer samt delikate noter af brioche og ristet rugbrød. Smagen er frisk, tør og ren og afsluttes med en velafstemt mundrensende syre i kombination med en lækker cremethed. En helt igennem charmerende og vellavet sekt, som kan nydes som aperitif, men også god til diverse tapasserveringer samt fiske- og skaldyrsretter.

Laveste pris, årgang 2020:

259 kr.

pr. 75 cl
Set hos Vinoble

Tilbud på årgang 2020

ForhandlerFlaskePrisPr. 75 cl
Vinoble75 cl75 cl259 kr.årgang 2020259 kr.pr. 75 cl, 2020Gå til forhandlerKøb

Prishistorik, årgang 2020