
Jo højere nummeret er på flasken fra Rares Terroirs, desto kraftigere er vinen. Pinot Noir, der er elsket for dens letdrikkelige figur og charmerende, slanke profil, ender derfor på et 2-tal. Almindeligvis har den det bedst længere mod nord, men Rares Terroirs er undtagelsen: Her er man således i besiddelse af nogle køligt beliggende marker, der gør det muligt at lave lækker, læskende Pinot i det sydfranske! Som med alle vinene fra Rares Terroirs dyrkes også Pinot-druerne med respekt for det lokale miljø og den mangfoldige natur. De høstes parcel for parcel - af og til med mange dages mellemrum for at sikre, at alle druer opnår perfekte modenhed - og alle klaser afstilkes inden gæringen. Vinen lagrer dernæst 6 måneder i franske egetræsfade. I næsen præsenterer den færdige Rares Terroirs sig på ægte fransk og pinot'sk manér med sin imødekommende røde frugt (kirsebær, jordbær), krydderurter og en nænsom dosage af varme fadkrydderier. ' På tungen tilføjes oplevelser af saltlakrids i en smag, der er letløbende og elegant men ikke uden tyngde og smag. Summen af anstrengelserne er en herlig pleaser-vin, der med rette kan nydes afkølet på terrassen, og så passer den storartet til f.eks. kylling fra ovnen eller sågar laks serveret med peberfrugt, aubergine, squash og halloumi-ost fra grillen.
Laveste pris, årgang 2025:
61,95 kr.
pr. 75 cl| Forhandler | Flaske | Pris | Pr. 75 cl | |
|---|---|---|---|---|
| Vild Med Vin75 cl | 75 cl | 89,00 kr.årgang 2025 | 61,95 kr.pr. 75 cl, 2025 | Gå til forhandlerKøb |