MORGON LES CHARMES Domaine Raphael Chopin 2021

MORGON LES CHARMES Domaine Raphael Chopin 2021

Rapheal Chopin

Raphaël Chopin henter druerne til denne vin på en lille parcel (0,8 ha.) i vinmarken ”Les Charmes”, som er den mest berømte blandt de 5-6 såkaldte ”lieu-dit” i Morgon-distriktet. Den ligger på den syd- og sydøst-vendte, højtbeliggende slette (300-450 m.o.h.) ved landsbyen Villié-Morgon. Undergrunden består af smuldrende granit, skifer (med stort indhold af jernoxid), vulkansk jord og ler. ”Les Charmes” er berømt for at give vine med stor elegance, kølighed, mineralitet og nerve. Efter en klassisk semi-kulsyregæring med hele klaser på ståltank bliver vinen modnet på træfade af 500 l., det hele uden anvendelse af svovl. Både den flotte, purpurrøde farve og den meget åbne, aromatiske og kødfulde duft af friskplukkede kirsebær, tranebær og modne ribs, charmerer med det samme. I munden byder vinen på styrke, fasthed og masser af frugtkarakter og rundhed samt en spændende tannin og mineralitet. Vinen har potentiale nok til nogle års lagring – hvis man kan vente! Server den til vildt, okse, lam, and, fjerkræ (fx Coq au Morgon), grillretter eller til kødretter med hvidløg, timian eller basilikum. Prøv den også til fx gedeost. Den bør som alle Beaujolais vine serveres en smule køligere end normalt for rødvine (12-14°).

Laveste pris, årgang 2021:

245 kr.

pr. 75 cl
Set hos Vinoble

Tilbud på årgang 2021

ForhandlerFlaskePrisPr. 75 cl
Vinoble75 cl75 cl245 kr.årgang 2021245 kr.pr. 75 cl, 2021Gå til forhandlerKøb

Prishistorik, årgang 2021