Barolo Marenca DOCG 2022

Barolo Marenca DOCG 2022

Pira

Granatrød. Stor, dyb, intens Barolo, maskulint, ja imposant anlagt men samtidig finessepræget og med elegance. Meget velstruktureret og længesmagende. Et unikt udtryk for Nebbiolo. Barolo Marenca kommer fra en mark, der burde være Grand Cru klassificeret, hvis et sådant system indførtes. Sammen med Barolo Rionda er det Piras mest maskuline, velstrukturerede og majestætisk anlagte vin og et forbillledligt eksempel på hvad der udmærker de bedste vine fra kommunen. Fra de tidlige, storslåede og lidt mere moderne versioner i årgange som 1996 og 1997 har Pira i de senere år trukket vinen i en mere traditionel retning: Således er macerationstiden øget fra 6-8 dage til 12-15 dage, afhængig af året. Andelen af nyt træ er markant reduceret og store botti supplerer nu de mindre træfade. Man ønsker et større udtræk af sanseproducerende stoffer fra druerne og at mindske den del af sekundær-aromaerne, der kommer fra træet. Resultatet er en Barolo af ubestridelig storhed og skønhed, og et betagende udtryk for Nebbiolo, der konkurrerer med Barolo Rionda om laurbærrene. Ubetinget fascinerende i ungdommens klædedragt, men afgjort lagringsværdig.

Laveste pris, årgang 2022:

438 kr.

pr. 75 cl
Set hos Vild Med Vin
Land
IT
Region
Piemonte
Alkohol
15

Tilbud på årgang 2022

ForhandlerFlaskePrisPr. 75 cl
Vild Med Vin75 cl75 cl579 kr.årgang 2022438 kr.pr. 75 cl, 2022Gå til forhandlerKøb

Prishistorik, årgang 2022