Barbera d'Alba, Piemonte 2019

Barbera d'Alba, Piemonte 2019

Pertinace

Druen Barbera er kendt for sin gode syre, fyldige krop og en let genkendelig duft af kirsebær - netop disse karakteristika er bærende for Pertinaces Barbera d'Alba. Det er kraftfuld vin i god balance, hvor intensiteten udfordres af en næsten insisterende friskhed. Huset Pertinace er gammelt og veletableret i Piemonte - men trods de dybe rødder, er der tale om et moderne vinhus hvor visioner og traditioner går hånd i hånd. Druerne til denne vin, kommer blandt andet, fra en af husets ældste vinmarker. Alle druer i vinen er udvalgt på baggrund af en optimal syd-, sydvest- og sydøst-vendt eksponering, der tilfører en blødhed og udpræget varme til vinen. Druerne gærer først på temperaturreguleret ståltank i 10-15 dage og herefter 9 måneder på franske egetræsfade. Forvent en klassisk Barbera med en umiddelbar og frugtbåret personlighed. Farven virker næsten lilla i glasset mens duften byder på mørke bær, vanilje og krydrede undertoner. Smagen er på én gang varm og forfriskende, grundet den gode syre. Ganske enkelt smagen af Piemonte på flaske! Nyd den til mad der er båret af kød, tomat og ost - eksempelvis klassisk pasta bolognese, hjemmelavet pizza med salami eller bare det store tapasbord.

Laveste pris, årgang 2019:

149 kr.

pr. 75 cl
Set hos Vild Med Vin
Land
IT
Region
Piemonte
Alkohol
14

Tilbud på årgang 2019

ForhandlerFlaskePrisPr. 75 cl
Vild Med Vin75 cl75 cl149 kr.årgang 2019149 kr.pr. 75 cl, 2019Gå til forhandlerKøb

Prishistorik, årgang 2019