
Pecchenino råder over blot én hektar på den berømte Bussia-mark, og i de store årgange som denne viser producenten for alvor, hvad Nebbiolo fra denne del af Barolo kan præstere. Bussia forener elegance og finesse med rå kraft, struktur og et seriøst lagringspotentiale. I glasset står vinen rubinrød med begyndende orange nuancer. Duften er intens og umiskendeligt piemontesisk med klassiske noter af roser og tjære efterfulgt af røde bær, lakrids, krydderurter og krydderier. Giv den lidt tid og luft i glasset, og de forskellige aromatiske lag begynder for alvor at folde sig ud. Smagen er fyldig, koncentreret og struktureret med meget faste tanniner, der tydeligt afslører både Nebbiolo-druen og vinens ungdommelige karakter. Frugten ledsages af lakrids og krydrede nuancer, mens friskheden sørger for balance og løfter den kraftfulde struktur. Det er Barolo med både muskler og elegance. Vinen lagres i 36 måneder på store 2.500 liters egetræsfade, de klassiske såkaldte botti. De store fade giver plads til Nebbiolo-druens karakter og Bussia-markens udtryk frem for et dominerende fadpræg. Pecchenino Barolo Bussia er allerede en imponerende vin, men dens faste struktur gør den samtidig oplagt til yderligere lagring. Serveres den nu, har den godt af rigeligt med luft inden servering. Server ved 14-16 °C i store rødvinsglas, gerne til kraftige retter som braiserede svinekæber i en intens rødvinssauce.
Laveste pris, årgang 2019:
337 kr.
pr. 75 cl| Forhandler | Flaske | Pris | Pr. 75 cl | |
|---|---|---|---|---|
| Vild Med Vin75 cl | 75 cl | 699 kr.årgang 2019 | 337 kr.pr. 75 cl, 2019 | Gå til forhandlerKøb |