CINSAULT SHORT LEFT Neil Ellis 2021

CINSAULT SHORT LEFT Neil Ellis 2021

Neil Ellis

Som en af de vigtigste pionerer for vindyrkning i Sydafrika, har Neil Ellis været kendt for en gang i mellem at dreje skarpt til venstre ad en smallere vej (”Short Left”), mens de fleste producenter tog til højre, på mere behagelige, motorvejsagtige veje. Det har ofte tilladt ham at opdage spændende hjørner, hvor man kunne producere kvalitetsvine med særlig karakter. ”Short Left” er lavet på 100% Cinsaut, som er dyrket i Western Cape (bl.a. Darling Hills), hvor jordbunden af smuldrende granit, sandsten og ler giver perfekte forhold til fx Shiraz og Cinsaut. Neil Ellis’ parceller her vender mod sydvest, noget som sikrer god kølighed om natten, og de ca. 20 år gamle vinstokke er dyrket som bush-vine i en højde af ca. 250-300 m.o.h. Alt dette giver vine med god aroma og finesse. Vinificeringen er klassisk med en gæring på ståltanke, en skånsom presning og en malolaktisk gæring samt modning i 14 måneder på franske træfade à 500 l., hvoraf de 10% er nye, 20% et år gamle og resten er ældre. Vinen har en meget intens, rubinrød farve. Duften er aromatisk og sprød med toner af røde bær og let krydrede nuancer. I smagen er vinen stadig en smule præget af træet i sin ungdom, med toner af vanilje og ristede mandler, men ret hurtigt udvikler den sødmefulde frugttoner (hindbær, tyttebær, vilde brombær) og god velour. På trods af fylden er vinen også ganske charmerende med tørhed, finesse og bid i eftersmagen. Man fornemmer en god tannin, som giver vinen et godt gemmepotentiale. Servér den sammen med gryderetter med kylling eller and – gerne asiatiskinspirerede, kalv, gris eller lam, men også til pasta- eller risottoretter og hjemmelavede burger.

Laveste pris, årgang 2021:

145 kr.

pr. 75 cl
Set hos Vinoble

Tilbud på årgang 2021

ForhandlerFlaskePrisPr. 75 cl
Vinoble75 cl75 cl145 kr.årgang 2021145 kr.pr. 75 cl, 2021Gå til forhandlerKøb

Prishistorik, årgang 2021