Chardonnay Ried Schüttenberg 2019

Chardonnay Ried Schüttenberg 2019

Markowitsch

Etiketten siger hverken Meursault eller Chassagne-Montrachet, men i glasset fører Østrigs bedste enkeltmarks-Chardonnay sig frem med fylde, elegance og kompleksitet af burgundisk snit.

”Bourgognedræber” klinger en anelse slidt, men så prøv lige at smage Schüttenberg op mod en 1er Cru fra Puligny, Chassagne eller Meursault… Topkøb!

Smagenote

Elegant gylden i glasset med forførende duft af saltet grapefrugt, pære, mandarinskal og ananas. Lækre nuancer af smør, røg, nødder og creme brulée fra fadet. I munden silkeblød og smørlækker med sitrende mineralsk friskhed. Fornemt koncentreret frugt, der klinger komplekst og nuanceret i den lange, let mineralske eftersmag. Bravo! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.

Anmeldelser af Markowitsch Chardonnay Ried Schüttenberg 2019

95/100 A La Carte

94/100 Falstaff

Nyd den til stegte fisk og skaldyr, fjerkræ, svamperetter samt faste oste. Servér ved 10-13°C

Chardonnay Schüttenberg er fremstillet af håndhøstede druer fra den højtliggende og kalkholdige enkeltmark af samme navn. Mosten spontangærer ved 20-25°C i delvist nye 228l. burgundiske fade med efterfølgende malolaktisk gæring. Vinen modner 12 mdr. på små egetræsfade med bærmekontakt.

Den 900 hektar lille østrigske vinregion Carnuntum kendes på sine ambitiøse, sensationelt frugtige og dog elegante vine, og ingen leverer varen bedre end unikummet Gerhard Markowitsch.

Efter dannelsesrejser til Bordeaux og Toscana overtog han i 1990 sin fædregård med blandingskultur, for blot 9 år senere at kunne lade sig hædre som ”Østrigs bedste vinmager” (Falstaff Magazin).

Laveste pris, årgang 2019:

240 kr.

pr. 75 cl
Set hos Supervin
Land
AT
Region
Niederösterreich Allgemein
Alkohol
13

Tilbud på årgang 2019

ForhandlerFlaskePrisPr. 75 cl
Supervin75 cl75 cl240 kr.min. 6 stk.årgang 2019240 kr.pr. 75 cl, 2019Gå til forhandlerKøb

Prishistorik, årgang 2019