
I den nordlige del af Rhone-dalen ligger et område der ikke nyder helt så megen opmærksomhed som eksempelvis Hermitage, Crozes-Hermitage osv. Det er Cornas der er tale om. Cornas tilbyder ofte kraftfulde vine med masser af saft og kraft. I denne fine variant fra Chapoutier er der heller ingen undtagelse fra reglen. Mørk vin med en, til at starte med, lidt diskret næse. Den åbner sig dog og byder sig til med masser af modne mørke bær og krydderier og lidt skiffer. Fadlagret i 14 måneder.Her er masser af tanniner og mineraler og en nærmest kødfuld stil, der kræver sit af den ledsagende ret. Om vinhuset Huset, der sidenhen skulle komme til at hedde M. Chapoutier, blev etableret i 1808 i byen Tain l’Hermitage i kommunen Hermitage i den nordlige del af Rhone-dalen. I 1897 købte Marius Chapoutier sig ind i foretagendet, og siden 1955 har navnet været M. Chapoutier. Producenten var blandt de første i Frankrig til at se lyset i biodynamisk dyrkning, og siden 1991 har det været producentens dyrkningspraksis. M. Chapoutier er et af Cotes du Rhones mest anerkendte producenter, og i dag ejer huset ligeledes vinmarker i Alsace, Languedoc-Roussillon og Australien.
Laveste pris, årgang 2017:
299 kr.
pr. 75 cl| Forhandler | Flaske | Pris | Pr. 75 cl | |
|---|---|---|---|---|
| Megavin75 cl | 75 cl | 299 kr.min. 6 stk.årgang 2017 | 299 kr.pr. 75 cl, 2017 | Gå til forhandlerKøb |