BRUT ROSE VINTAGE Champagne Louis Roederer 2018

BRUT ROSE VINTAGE Champagne Louis Roederer 2018

Louis Roederer Champagne

Årgang 2018 indleder på sin vis en ny æra for Brut Rosé Vintage hos Roederer, idet man besluttede delvist at ændre oprindelsen af de Pinot Noir-druer (60% for 2018), man i mange år primært hentede fra nogle af Roederers ældste vinstokke i Cumières og Chouilly. Disse vinstokke gav altid en saftig, charmerende og velouragtig stil, som er vigtig for Roderers Vintage Rosé, men da man siden 2010 har oplevet meget varme og generelt tørre somre i Champagne, har temaet konstateret en ændring i struktur-balancen for Pinot Noir-vinene fra især Cumières. Efter flere års forsøg besluttede man med 2018 at øge andelen af Pinot Noir fra Chouilly-vinmarkerne, og anvende druer fra Mareuil-sur-Aÿ, som tilfører mere syre (tannin) og friskhed til blandingen. Resultatet er ganske imponerende, og viser Roderers stræben efter at opnå den højeste kvalitet og harmoni for hver enkel af deres vine. Brut Rosé Vintage er produceret på traditionel vis, det vil sige ved at lade mosten have skindkontakt i de første 4-5 timer af den indledende gæring. For Brut Rosé 2018 brugte man 60% Pinot Noir og 40% Chardonnay. For 2018 blev 21% af vinen udsat for en malolaktisk gæring, og i alt blev 15% af årgangen modnet på træfade. Gæringen på flaske varede i 4 år. Vintage Rosé-entusiaster vil straks bemærke en mørkere og dybere roséfarve i denne årgang 2018. I duften har vinen fået større aroma-kompleksitet og en lækker friskhed og sprødhed, som er forbavsende i en årgang med så megen sol. Smagen viser stadig sin klassiske velour og frugtkarakter, men imponerer ved saftighed, bid og mineralitet. En meget harmonisk, charmerende og kødfuld Champagne Rosé, som har fået endnu større kompleksitet og klasse. Den vil egne sig fint til fede fisk som laks og hellefisk eller til lamme- og kalvekød. Eller bare til et lille glas eller to i godt selskab!

Laveste pris, årgang 2018:

879 kr.

pr. 75 cl
Set hos Vinoble

Tilbud på årgang 2018

ForhandlerFlaskePrisPr. 75 cl
Vinoble75 cl75 cl879 kr.årgang 2018879 kr.pr. 75 cl, 2018Gå til forhandlerKøb

Prishistorik, årgang 2018