Bourgogne Chardonnay Septembre 2023

Bourgogne Chardonnay Septembre 2023

Edouard Delaunay

Basis-serien ”Septembre” hos Edouard Delaunay, som omfatter en Bourgogne Chardonnay og en Bourgogne Pinot Noir, bærer navnet for årets vigtigste måned i Bourgogne, hvad modning angår. Alt kan ske vejrmæssigt i september i dette nordlige distrikt, med stor betydning for slutresultatet, såvel kvalitets- som stilmæssigt. Chardonnay-druerne til denne vin hentes i 2 områder: Dels Côte d’Or (65%) med Hautes Côtes de Nuits og Côtes de Beaune (bl.a. Meursault og Chassagne), valgt for deres elegance, friskhed og mineralitet, men også Macon (primært Igé-distriktet) som bringer velour og frugtrighed. Denne diversitet giver mulighed for at finde den rette harmoni mellem finesse, struktur og fylde. Vinene fra Côte d’Or bliver vinificeret klassisk som andre store, hvide Bourgogne-vine med en delvis gæring og en modning på træfade, mens Maconnais-vinene bliver både gæret og modnet på ståltanke, for at bevare frugtstilen. Bourgogne-Chardonnay ”Septembre” har en flot, lys, gylden farve. Duften er ret åben, med både finesse, renhed og friske frugttoner (citrusfrugter, litchi), men også mere ”Meursault”-nuancer, med fedme, ferskner og hvid chokolade. Man fornemmer også en diskret trækarakter, som giver god kompleksitet. I smagen er vinen kødfuld uden at være tung, med god harmoni mellem de eksotiske og lidt nøddeagtige toner og sprødheden. En meget vellavet hvidvin, som placerer sig i en klasse over normale hvide Bourgogne-vine.

Laveste pris, årgang 2023:

245 kr.

pr. 75 cl
Set hos Vinoble

Tilbud på årgang 2023

ForhandlerFlaskePrisPr. 75 cl
Vinoble75 cl75 cl245 kr.årgang 2023245 kr.pr. 75 cl, 2023Gå til forhandlerKøb

Prishistorik, årgang 2023