
Denne skønne røde Bourgogne kommer fra vinmarken Maison Dieu i Pommard, der blev beplantet med Pinot Noir helt tilbage i 1928. Heraf betegnelsen Vieilles Vignes på etiketten - betydende "gamle vinstokke". De dyrkes delvis efter økologiske principper, og efter høsten fodtrampes druerne og vinificeres i 1-3 år gamle egefade. Lagring i ca. 12 måneder inden aftapning på flaske. Som en ekstra kuriositet ligger enkeltmarken Maison Dieu i kommunen Pommard. Men fordi en del af marken går uden for kommunegrænsen, må der ikke stå Pommard på etiketten. Vinen besidder dog alle kommunens gode kvaliteter, og i denne flotte årgang 2023 byder den op til dans med en intens frugtprofil med især kirsebær, jordbær og ribs pakket ind i en frisk syre. Vinen har masser af struktur og en mild og støttende tannin, der sikrer en fremragende balance. Modsat mange Pommard-vine er denne skabt til at blive nydt ung, og den intet mindre end perfekt til ukomplicerede stunder, hvor der bare skal velsmag i glasset. Her er der masser af rød Bourgogne for pengene, og vinen kan nydes både med og uden mad.
Laveste pris, årgang 2023:
330 kr.
pr. 75 cl| Forhandler | Flaske | Pris | Pr. 75 cl | |
|---|---|---|---|---|
| Theis Vine75 cl | 75 cl | 330 kr.årgang 2023 | 330 kr.pr. 75 cl, 2023 | Gå til forhandlerKøb |