
”Ego” er sammensat af 40% Grenache, 40% Syrah og 20% Mourvèdre fra biodynamiskdyrkede parceller, hvor vinstokkene er ca. 30 år gamle. Jorden består af ler- og kalkholdige lag, blandet med smuldrende skiffer og klassiske runde aflejringssten øverst, som opmagasinerer varmen om dagen og afgiver den om natten. Klimaet er varmt, men med god afkøling fra havet – alt sammen perfekte forhold til dyrkning af områdets klassiske druesorter. Da druesorterne modner på forskellige tidspunkter, foregår høsten og vinificeringen separat. Klaserne bliver selekteret både under plukningen og efter ankomsten til kælderen. Druerne er 100% afstilket, inden de bliver skånsomt knust og sat til gæring på temperaturregulerede ståltanke, ved hjælp af deres egne gærceller. Flere daglige omrøringer af vinen og bærmen foretages i de fire uger, gæringen varer. Efter presningen og en naturlig bundfældning modnes vinen i 12 mdr. på ståltanke og yderligere i 18 mdr. efter aftapning.
Laveste pris, årgang 2022:
205 kr.
pr. 75 cl| Forhandler | Flaske | Pris | Pr. 75 cl | |
|---|---|---|---|---|
| Vinoble75 cl | 75 cl | 205 kr.årgang 2022 | 205 kr.pr. 75 cl, 2022 | Gå til forhandlerKøb |