
Årgang 2014 hos SmagPåVin.dk ved Jesper Bo Bendtsen den 28/10 2018 – 5 stjerner af 6 mulige: ”Producenten beskriver selv denne vin som deres mesterstykke. Om de kan lave det meget bedre, skal være usagt, men det er i hvert fald den bedste vin, jeg har smagt fra Casillero del Diablo . Her er det tydeligt, at man har gjort sig umage hele vejen fra mark, via vineri til kælder. Dyb rubinrød i glasset med en ren, udtryksfuld og veludviklet aroma. Noter af solbær, solbærblade, blommer, kaffe, vanilje og let toastet fad. I smagen har vi igen en dominans af solbær, mørk chokolade og ceder. Fin syre og en moden, voksen tannin. Lang og let pebret eftersmag. Det er alt i alt en fuldmoden Cabernet Sauvignon med fylde og flot struktur. Lækkerbisken fra Chile til det røde kød”. Druerne til denne lækre cabernet sauvignon er høstet ved nøje udvælgelse i D.O.Pirque, Maipo Valley, Chile. Først lagrer den i 10 måneder på franske fade, hvorefter vinen hældes på "uristede" store fade (også kaldet "foudres") i mindst 10 måneder yderligere. Duften leder tankerne hen på modne mørke bær samt vanilje og chokolade. En vin med god struktur og koncentreret smag. Silkebløde og elegante tanniner samt en lang afslutning. Anbefales til rødt kød og modne oste.
Laveste pris, årgang 2014:
249 kr.
pr. 75 cl| Forhandler | Flaske | Pris | Pr. 75 cl | |
|---|---|---|---|---|
| Megavin75 cl | 75 cl | 249 kr.min. 6 stk.årgang 2014 | 249 kr.pr. 75 cl, 2014 | Gå til forhandlerKøb |