Pauillac 2013

Pauillac 2013

Chateau Plantey

Cru Bourgeois-klassificerede Chateau Plantey er beliggende i Haut-Médoc-kommunen Pauillac - og har legendariske Pontet-Canet som nærmeste nabo! Vanvittig meget Pauillac-karaktér til prisen – godt anmeldt!

Stilen henvender sig til fans af klassisk Pauillac/Haut-Médoc. Rank og slank rødvin med distingveret struktur, elegance og kompleksitet fra modning på 25% ny barrique. Fremstillet på 50% cabernet sauvignon og 50% merlot.

Mellemdyb rubinrød i glasset. Næsen lokker effektivt med mynte/græs, solbær, blomme, tobak, cedertræ og diskrete strejf af friskkværnede kaffebønner. I munden mellemfyldig og smooth, men med ret imponerende smagskoncentration for årgangen. Den elegante frugt komplementeres på fornem vis af præcis syre, finkornede tanniner og elegante myntestrejf. 12,5% alkohol. Vinen er flot nu, men kan gemmes 8-10 år fra høståret.

88/100 + guldmedalje Gilbert & Gaillard (årg. 2013): ”Garnet highlights. Endearing nose where fruit aromas fuse well with oak that is both balsamic and spicy. Good grip on the palate, combining fullness, tension and refined substance. An interesting rendition of the 2013 vintage.” ”the vines lie in a single block west of Pontet-Canet on good, gravely soil with excellent drainage” (Stephen Brook om Ch. Plantey i ”The Complete Bordeaux”)

På Plantey råder Claude Meffre over én sammenhængende enkeltmark med 27 beplantede hektar. Jordbunden er af prima, grusholdig kvalitet. Grusets drænende og varmeabsorberende kvaliteter samvirker med +30 år gamle vinstokke om at frembringe små, smagsintense druer fra lige dele cabernet sauvignon og merlot. Mosten vinificeres på traditionel vis med ca. tre ugers maceration, efterfulgt af 12 måneders modning på 25% nye barriques. Samlet produktion: 80.000 flasker årligt.

Laveste pris, årgang 2013:

170 kr.

pr. 75 cl
Set hos Supervin
Land
FR
Region
Bordeaux
Alkohol
12.5

Tilbud på årgang 2013

ForhandlerFlaskePrisPr. 75 cl
Supervin75 cl75 cl170 kr.min. 6 stk.årgang 2013170 kr.pr. 75 cl, 2013Gå til forhandlerKøb

Prishistorik, årgang 2013