
Langhe Nebbiolo kommer fra marker beliggende i La Morra og Monforte d’Alba og er lavet på 100% Nebbiolo. Markerne vender mod sydvest og ligger i 250 m.o.h. Undergrunden består hovedsageligt af kalk- og blå mergelholdig jord. Vinstokkene er mellem 15 og 30 år gamle. Gæringen foregår på temperaturregulerede ståltanke, og efter en malolaktisk gæring bliver vinen modnet i 6 måneder på store slavonske træfade. Inden den forlader vingården bliver vinen yderligere modnet i min. 10-12 måneder på flaske i kælderen. Langhe Nebbiolo har en mellemdyb, rubinrød farve. I duften vælter det nærmest ud med røde frugtnuancer, men man finder også mere diskrete toner af blomster som roser og violer. Den er delikat, elegant, en smule tøvende først i munden, men udvikler hurtigt den meget karakteristiske sødme af frisk Nebbiolo. Efter at man i 2017 begyndte at modne på fade i stedet for ståltanke, har vinen helt klart fået mere velour og kompleksitet. Den giver allerede utrolig meget fra sig i sin ungdom! Server den til fjerkræ, svinekød, kalv, lam og fuglevildt.
Laveste pris, årgang 2024:
205 kr.
pr. 75 cl| Forhandler | Flaske | Pris | Pr. 75 cl | |
|---|---|---|---|---|
| Vinoble75 cl | 75 cl | 205 kr.årgang 2024 | 205 kr.pr. 75 cl, 2024 | Gå til forhandlerKøb |