Vil du opleve Frankrigs nok bedste alternativ til stor hvid bourgogne? Så forkæl dine smagsløg med Xaviers flotte hvide Châteauneuf-du-Pape, der efter flere år med flotte ratings er klar til at vinde nye fans med dugfriske årgang 2022!

Aromatisk, olieret og fyldig med tropiske noter af ananas og ferskner, der møder dybe strejf af smør, brioche og vanilje fra 6 lange måneder på franske egetræsfade.

Nej, det er ikke kun i Bourgogne, de laver stor fadlagret hvidvin. Når en 100-points producent som Xavier Vignon udvælger økologiske druer fra sin bedste parceller, så er kvaliteten i samme liga.

Skal du for alvor imponere dine gæster - så følg Jeb Dunnucks råd og lad Xaviers hvide Chateauneuf skinne på middagsbordet!

Smagenote

Hvidvinen vibrerer smukt med et sart gyldent skær i glasset…. Aromatisk og floral næse med lækker duft af lavendel, fennikel, lanolin, hvide blomster, fersken, abrikos og honning. 6 måneder på nye egetræsfade lader et venligt fadpræg snige sig ud af glasset i form af indbydende smørnoter og let vanilje. Den hvide Châteauneuf-du-Pape lander på tungen med elegant cremet fylde, der breder sig fornemt nuanceret ud i hele ganen. Frugten hænger flot ved i eftersmagen, hvor saltede mineralske undertoner bringer eminent balance og x-faktor til oplevelsen. Lækker økologisk kreation fra kreation fra Xavier. Kan drikkes nu eller gemmes over de næste 4-6 år.

Anmeldelser af Xavier Châteauneuf-du-Pape Blanc Bio

92/100 Din VinGuide (årg. 2020)
"Gummi, nedfaldsæbler, eksotisk papaya, fin afbalanceret syre og god eftersmag. SUPERVIN | 250 KR. (TILBUD)"

91/100 Jeb Dunnuck (årg. 2019)
"A blend of 55% Grenache Blanc, 25% Roussanne, and 20% Clairette, the 2019 Châteauneuf Du Pape Blanc is impressive, with classic aromas and flavors as well as this terrific salinity and mineral component. Brought up all in tank, it has a ripe, exotic nose of honeysuckle, orange marmalade, and spice, medium to full-bodied richness, and good underlying spine of acidity, It’s going to shine on the dinner table."

Nyd den til stegte fisk og skaldyr, fjerkræ, lyst kød, smør- og flødesaucer, svampe samt gedeost. Server ved 10-13°C

Økologiske Xavier Châteauneuf-du-Pape Blanc er fremstillet på et klassisk blend af 55% Grenache Blanc, 20% Clairette, 15% Roussanne og 10% Picpoul, som Xavier selekterer fra udvalgte terroirs i den nordlige Châteauneuf-du-Pape.

Druerne til den nu økologiske udgave af Xaviers Chateauneuf-du-Pape Blanc er hentet fra mere end 40 af de køligste terroirer som findes i AOCen Chateauneuf-du-Pape. Roussanne og Picpoul gærer på franske egetræsfade med bærmeomrøring i hele 6 måneder, mens Clairette og Grenache blanc gærer køligt på ståltank for at bibeholde deres friskhed og mineralske udtryk. De bliver efterfølgende lagret i en blanding af beton- og ståltanke hvor de bliver stukket sammen til denne vidunderlige vin. En smule af vinenforkældes på franske egetræsfade.

Om Xavier Vignon

Den ønologiske konsulent Xavier Vignon er berømt i Chateauneuf du Pape, hvor han hjælper mere end hver anden vinproducent med winemaking, blending og sit gudsbenåede touch af "je ne sais quoi".

Ekspertisen er til at tage at føle på, for Xavier er manden bag flere 98-100 point vine fra højt profilerede producenter som Marcoux, Raymond Usseglio og Grand Veneur.

For sin højt skattede indsats Xavier lader sig gerne aflønne med partier og fade af særlig udsøgt vin. Disse vine modner, blender og aftapper han sidenhen i eget navn – og lancerer dem til priser langt under det normale, når man tager vinkvaliteten og anmeldelserne i betragtning.

Blandt Xaviers unikke kvalitetskriterier kan nævnes selektion af druer og vin efter højst mulig koncentration af mineralske salte.