Top 100 Wine Spectator-sensationen Grande Cuvée… nu som Demi Sec!

Champagne- og Crémant-fans, glæd jer… Endelig kan vi i samarbejde med Veuve Ambal tilbyde DK’s bedste Crémant de Bourgogne-value i lækker halvsød udgave…

Samme sprøde frugt. Samme elegante kvalitet. Samme Champagne-metode.

Nu dog med den frække lille sødme, der klarer alt fra aperitif til sushi og thaimad - samt selvfølgelig friske frugtdesserter og kransekage.

Fremragende bobler fra Veuve Ambal, Bourgognes førende producent af Crémant!

Smagenote

I glasset elegant perlende med strågul til lys gylden farve… Næsen lokker dig med sin rige og delikate duft af jasmin, honning, æbler, pære, saltet citrus og hvid fersken, som leder flot videre til Champagne-dybe strejf af brioche, ristede nødder, kagedej og marcipan… I munden smooth, frugtig og halvsød med fin cremet mousse, der vækkes herligt til live af friske mineralske undertoner. Elegant, delikat og kompleks finish. Bravo! Drik nu, eller gem 4-6 år efter degorgering/aftapning.

Nyd den som sprød aperitif eller til sushi, lette asiatiske retter, kransekage og cremede oste. Server ved 6-8°C

Vinen er primært baseret på Champagne-druerne Chardonnay og Pinot Noir, der suppleres perfekt med mere bourgognespecifikke Gamay og Aligoté. Druerne selekteres fra kalkstensholdige burgundiske marker, og kun den mest delikate ”first press” druemost finder vej til den færdige vin.

Basisvinen gærer med frugtbevarende temperaturstyring på ståltank, inden andengæringen på flaske med 12-18 måneder i kontakt med de fine gærrester. Vinen er fremstillet i perfekt afstemt halvsød stil. Dosage: 40 gram restsukker pr. liter.

Om Maison Veuve Ambal

Siden 1908, da Maison Veuve Ambal indkasserede deres første medalje, har de været reference-producenten for verdensklasse Crémant de Bourgogne til de helt rigtige priser. Veuve Ambal har siden høstet utallige medaljer og anerkendelser i de største internationale konkurrencer. Veuve Ambal røg i 2019 direkte ind på Wine Spectator’s TOP 100-liste over bedste vinkøb i verden.

Det største Crémant de Bourgogne brand i verden blev stiftet i 1898 af pioneren, Marie Ambal, der havde forudset Champagne-metodens fremtidige popularitet. Hjemme i Rully, i hjertet af Bourgogne, perfektionerede hun produktionen af sine mousserende vine, der både var røde og hvide. Her høstede hun stor anerkendelse for sine mousserende vine og Veuve Ambal blev hurtigt anerkendt som specialister i Crémant de Bourgogne.

Maison Veuve Ambal er i dag stadig familiejet af Piffaut-dynastiet hvor 6. generation allerede er tiltrådt i organisationen. Familien råder over ca. 250 hektar vinmarker fra 6 forskellige burgundiske domæner. Her arbejder de konstant på at optimere kultiveringen af deres marker med høje kvalitetsstandarder og med stadig flere af deres marker, som bliver certificeret økologisk.

I 2005 iværksatte familien en kæmpe udvidelse af produktionsfaciliteter og lagerkapacitet og flyttede efter mere end 100 år i Rully tættere på Beaune. Fra deres nye topmoderne hjem fortsætter de med at agere markedsleder for Crémant de Bourgogne og viser alle konkurrenter, hvordan det skal gøres. Maison Veuve Ambal producerer i dag top AOC Crémant de Bourgogne i en vifte af stilarter, som spænder fra deres populære Grande Cuvée Brut, deres syndige og sødlige Demi-Sec ICE udgaver og til verdensklasse vintage Crémant, der giver Champagne kamp til stregen! Vin, der forgudes af vinelskere og connoisseurs verden over – Santé!