Product image

Prosper maufoux Givry Rouge 2016

Prosper Maufoux

Skabt af Parker-favoritten Prosper Maufoux og Nadine Gublin, der som første kvinde nogensinde er ”Frankrigs bedste vinmager” i La Revue du Vin de France. Topkøb!

Smagenote

Elegant bourgognefarve. Næsen inviterer dig ind i et velkendt duftunivers af roser, friske hindbær, jordbær, kirsebær, skovbund og ristede kaffebønner… Jo, der er rigtig bourgogne i glasset! Givry 2016 lægger sig silkeblød på tungen. Smagen er ekstrem frisk og frugtlækker med umiskendeligt burgundisk terroirpræg og komplekse krydderier fra fadet. Læskende finish, flot value! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.

Nyd denne røde bourgogne til fjerkræ, fuglevildt, andebryst, stegt fisk, svampe og charcuteri. Servér ved 14-17°C.

Vinen er lavet på 100% Pinot Noir fra kalkholdige skråninger i Givry. Inden gæringen koldmacererer druerne ved 10°C i 4-5 dage. Herved optager mosten ekstra farve og frugtaromaer uden udtræk af hårde tannniner. Selve gæringen varer 18-20 dage med daglig pigeage, der giver et skånsomt udtræk af farve, frugtsmag og tanniner. Vinen modner herefter 12 måneder på 228 liters burgundiske egetrsæfade, heraf 15% helt nye.

Prosper Maufoux har siden 1860 haft til huse i Cote d’Ors sydligste landsby, Santenay.  I mere end 130 år (frem til 1994) var firmaet i hænderne på Maufoux-familien, og generationers opsamlet viden har befæstet husets gode omdømme blandt kritikerne:

"the red wines are technically very well made, clean, and provide both value and consistency” - Robert Parker

Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer stort set hele bourgogne, fra Beaujolais i syd til Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og herlig frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og langsom, frugtbevarende gæring. Vinene modnes i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser i hovedkvarterets hvælvede kældre fra 1400-tallet.

Palæet over de gamle kældre opførtes i 1835, som residens for M. Duvault-Blochet, den daværende ejer af selveste Romanée-Conti. Trods en bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.

Siden 2009 har Prosper Maufoux været ejet af den velhavende Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Årlig produktion: ca. 200.000 flasker. Egne marker: 14 hektar.

Laveste pris:

199.95 DKK

Set hos Supervin

Specifications

Wine Type:

Red Wine

Country:

FR

Region:

Bourgogne

Vintage:

2016

Grape Varieties:

Pinot Noir

Bottle Size:

750 ml

Producer:

Prosper Maufoux

Prishistorik

Se hvordan prisen har udviklet sig over tid og find det perfekte tidspunkt at købe.

Log ind for at se prishistorik
Prosper maufoux Givry Rouge 2016 - Prosper Maufoux | Viino