
"92 points. A lovely expressive wine... Long finish." - IWC 2020
Vi har før sammenlignet denne ekstraordinære hvide Mâcon med Meursault - og vi gør det gerne igen!
I den generøse årgang 2019 byder terroir-hittet på et perfekt mix af smørblød frugt, delikat fadkrydderi og frisk mineralitet.
Bemærk at vinenes druer i 2019 årgangen er håndselekteret fra flere topmarker i den højt anerkendte Igé-kommune.
Det har bestemt ikke gjort vinoplevelsen mindre spændende og kompleks. Glæd dig….!
Lys gylden med et friskt grønligt skær. I næsen venter indsmigrende Chardonnay-noter af citrus, moden pære, mandarin og fersken, der gemmer på fine mineralske anstøg samt lidt brioche, flintesten, muskatnød og vanilje fra gæringen og modningen på delvist nye fade. I munden smooth og smørblød med elegante frugtnuancer. Lang, frisk og luksuriøst krydret eftersmag. Topkøb! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
92/100 International Wine Challenge "Green leaf, asparagus and a hint of lime. A lovely expressive wine with some tension on the palate. Long finish."
”Good producer” - Robert Parker
Nyd den til stegt fisk og skaldyr, fjerkræ, svampe og cremede oste. Nyd vinen ved 10-13°C
Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay, som Prosper Maufoux håndhøster fra kalkholdige top-terroirs i Mâcon-Villages-kommunen Igé, der ligger lidt nord for berømte Pouilly-Fuissé.
Vinen gærer og modner i 12 måneder på 228 liters egetræsfade, heraf 15% nye. Prosper Maufoux rister kun sine egetræsfade let, så fadkrydderierne holdes ekstra fine og delikate.
Hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufouxinen er skabt i tæt samarbejde med Nadine Gublin, den første kvindelige "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.
Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familien, som i forvejen står bag bourgognes vigtigste Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Og kvaliteten er kun blevet bedre siden… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag stort set hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.
Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.
Laveste pris:
139.95 DKK
Wine Type:
White Wine
Country:
FR
Region:
Bourgogne
Vintage:
2019
Grape Varieties:
Chardonnay
Bottle Size:
750 ml
Se hvordan prisen har udviklet sig over tid og find det perfekte tidspunkt at købe.
Log ind for at se prishistorik