Product image

Prosper Maufoux Gevrey Chambertin 1er Cru 2018

“95 points. Superb” – Wine Enthusiast Vintage Chart

“The red wines are dark and, despite their rich constitution, fresh and vivacious too. They will age very well.” - Wine Scholar Guild

Kalder alle fans af Gevrey-Chambertin…!

Kommunen er i forvejen berømt for nogle af de mørkeste og mest maskuline røde bourgogner, men i poweråret 2018 løfter smagen og intensiteten sig op på et helt fantastisk niveau.... selv for Gevrey!

Imponerende 14,5 % alkohol vidner om en rekordstor frugtfylde, som Frankrigs bedste winemaker, Nadine Gublin, på mesterlig vis holder frisk, mineralsk og elegant i glasset.

Gevrey-Chambertin bliver ikke meget større... det her er 1er Cru med pil op!

Smagenote

Ved ophældningen mørk kirsebærrød med mærkbar fedme i glasset… Næsen er dyb og lakridset med lag på lag af perfekt modne bær! Violer, roser, skovjordbær, sorte kirsebær og næsten sveskeagtige strejf af blomme vælter dig i møde, mens elegante strejf af skovbund, sort te, engelsk lakrids og ristede kaffebønner føjer dybde til duften… I munden fløjlsblød med årgangens seriøse og generøse frugtfylde. Tanninerne og fadkrydderierne er perfekt integreret i den minutlange eftersmag, der løfter det samlede indtryk op på et meget højt niveau... Vidunderlig rød bourgogne!! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.

Nyd den til andebryst, fuglevildt, stegt laks og tun, tatar, svampe og cremede oste. Servér ved 14-17 °C.

Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir fra 1er Cru-klassificerede parceller i verdensberømte Gevrey-Chambertin. Den nyhøstede frugt fragtes frisk til vineriet, hvor druerne nænsomt sorteres og afstilkes, inden et transportbånd fører dem videre til gæringstanken (uden brug af pumper).  Så følger en 4-5 dage lang koldmaceration ved 10°C, der beriger vinen med smuk farve og parfumeret aroma. Vinen gærer dernæst med 18-20 dages udblødning af drueskindet, hvor daglige ”punch downs”  trækker ekstra karakter og tannin fra drueskindet. Efter endt gæring modner vinen 12 måneder på 228 liter franske egetræsfade, heraf 20% helt nye (light toast).

Om Prosper Maufoux

Hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufouxinen er skabt i tæt samarbejde med Nadine Gublin, den første kvindelige "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.

Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familien, som i forvejen står bag bourgognes vigtigste Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Og kvaliteten er kun blevet bedre siden… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.

Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag stort set hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.

Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.

Laveste pris:

799.95 DKK

Set hos Supervin

Specifications

Wine Type:

Red Wine

Country:

FR

Region:

Bourgogne

Vintage:

2018

Grape Varieties:

Pinot Noir

Bottle Size:

750 ml

Prishistorik

Se hvordan prisen har udviklet sig over tid og find det perfekte tidspunkt at købe.

Log ind for at se prishistorik