"94 point. Fremragende Chardonnay som skriger på en omgang grillet fisk, skaldyr eller en omgang bisque med jomfruhummer." - Mad & Monopolet

"91 point. Chardonnay med fedme, moden frugt og cremet følelse i munden... En vin med muskler og slagkraft." - WineWherever

Længe udsolgte Pico & Vine er tilbage i topratet storform... Det her er californisk cool-climate Chardonnay, når den ikke bliver mere delikat og lækker til prisen!

Druerne selekteres fra kystnære marker i Sonoma, hvor Stillehavets kølige briser sikrer en optimal druemodning med al ønskelig friskhed og mineralitet i behold. I kælderen forkæles vinen som en seriøs hvid bourgogne med lagring på 30% nye franske egetræsfade.

2020 er en særlig solstrålehistorie i et ellers mørkt kapitel af den californiske vinhistorie. En mildt efterårsklima gav således en tidlig druehøst af Chardonnay til Pico & Vine, før skovbrandene satte ind og hærgede sig vej gennem det californiske vinlandskab!

Derfor kan fans nu glæde sig til den nok lækreste årgang hidtil af vores populære premiumvin Pico & Vine!

Smagenote

I glasset brillant gylden med friske citrusgrønne nuancer… Næsen lover Chardonnay i ren topform med delikat duft af jasmin, frisk pære, saltet grapefrugt, våde sten, nektariner og tropisk ananas, som indhylles i luksuriøse strejf af smør, ristede nødder og vanilje fra fadlagringen... Vinen smyger sig som silke om tungen, mens den smørcremede Chardonnay folder sig smukt detaljeret ud i mundhulen. Det hele kuminerer på smukkeste vis i en lang og harmonisk fadkrydret finish. En californisk koldklima-Chardonnay med dugfriske nuancer og mineralitet i metermål... Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.

Anmeldelser af Pico & Vine Chardonnay Sonoma County 2020

94/100 Mad & Monopolet
"Fremragende Chardonnay som skriger på en omgang grillet fisk, skaldyr eller en omgang bisque med jomfruhummer. Næsen er fyldt med dufte af friske æbler, sommerblomster, ananas, grillet citron, smør, mandler og vanilje. Den har fylde og en let sødme i munden, men det hele holdes i balance med en flot afsluttende mineralitet. En Chardonnay der aldrig skuffer. 1 stk 219,95/ pris v/6 fl. 169,95"

91/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Chardonnay med fedme, moden frugt og cremet følelse i munden. Det bliver holdt op mod en kraftfuld syre og fine tanniner, der skaber aktion i munden. En vin med muskler og slagkraft. "

Tidligere årgang:

92/100 Mad & Monopolet (årg. 2018)
"Pico & Vine laver både rødvin og hvidvin og i mange forskellige prisklasser. Denne er deres Chardonnay fra det populære område Sonoma, hvor der findes mange af de helt store amerikanske producenter. Pico & Vine formår at lave vin i balance, så selv om mange amerikanere er glade for fuld power på egetræsfade, så formår denne at holde sig i balance, hvor fadet ikke overtager styringen. I næsen har den citrus, modne pærer, fersken, smør, vanilje og et hint af lakrids som nogle oversøiske vine kan få. I munden er den cremet og fyldt med tropisk frugt i smagen. Den har en kende kølighed over sig munden, hvilket gør, at den holdes i flot balance."

90/100 Rolf Madsen, Vinexpressen (årg. 2018)
"Her finder vi en relativt kølig og reduktiv chardonnay-stil med aftryk af ananas, lidt tomatplante, stikkelsbær, citron, smør, et viff af terpentin og hyldeblomst (selvom der ikke er en snus af sauvignon blanc i). Livlig i munden med en tilpas velafstemt fedme og et snift af frisk syre. Glimrende vin. 90" (vurderet ved en tilbudspris på kr. 169,95)

90/100 WineWherever, Rasmus Christensen (årg. 2018)
"Ekspresiv duft af østers, gule blomster og hvid the. I munden er den fuldfed med en smørret tekstur og smag af gule blommer og stjernefrugt. Kraftig og frugtstyret oversøisk Chardonnay."

90/100 Din VinGuide (årg. 2017)

Gold Medal – San Francisco Chronicle Wine Competition (årg. 2017)

Nyd den som hyggeglas eller til stegt fisk og skaldyr, gerne laks eller tun. Også oplagt til grillet fjerkræ og lyst kød. Servér ved 10-13°C

Pico & Vine 2020 er fremstillet på 100% Chardonnay fra kystnære marker i Sonoma County. Druerne høstes i de kølige natte- og morgentimer, så de ankommer til vineriet med al friskhed og delikat finesse i behold. Efter skånsom presning gærer mosten temperaturstyret på ståltank med burgundiske gærstammer. En del af vinens blend gennemgår den malolaktiske gæring, der giver vinen lækre smørnoter og klassisk cremet tekstur. Efter gæringen modner vinen flere måneder på franske egetræsfade, heraf 30% helt nye.

Om Pico & Vine

Pico & Vine er en vinserie i Premium-kvalitet fra Purple Wine + Spirits fra byen Graton i det vestlige Sonoma County, Californien. Purple Wines + Spirits har for nyligt sneget sig ind på listen over de 50 største vinproducenter i Californien.

Missionen er krystalklar: at forsyne sine kunder med innovative vine i premiumkvalitet, men udbudt til attraktive middelpriser.

Dette gøres muligt ved en skalerbar produktion baseret på indkøbte druer i absolut topkvalitet, samt ved at markedsføre de færdige vine kundevenligt, som relativt druespecifikke brands – som f.eks. Calista, Four Vines, Allston, Pico & Vine, Arius, Raeburn og Cryptic.