Saint Peray Blanc Les Sauvageres 2021

Saint Peray Blanc Les Sauvageres 2021

Paul Jaboulet Ainé

Denne Saint-Péray er lavet på 95% Marsanne og 5% Roussanne fra en stejl skråning med smuldrende granit, mergel og en del kalksten i overfladen. Paul Jaboulet producerede vinen derfra for første gang i 1999, efter at have ryddet det vilde krat som havde overtaget skråningen, og igen plantet vin. De ældste vinstokke er således i dag ca. 25 år, og de nyeste ca. 10 år. Det er i øvrigt dette vildnis man fandt her, som har givet navnet til denne Cuvée “Les Sauvagères”. Druerne er håndplukkede og transporteres til kælderen i små kasser for at undgå oxydering. Presningen foregår med hele klaser, og mosten gennemgår derefter en kold maceration i 2 dage, inden temperaturen hæves og gæringen kommer spontant i gang med druernes egne gærceller. Derefter gennemgår vinen en malolaktisk gæring og overføres efterfølgende til 1/3 franske træfade, 1/3 ståltanke og 1/3 æggeformede betontanke, hvor den modner på sit “lie” i 9 måneder, med løbende omrøringer. Saint-Péray hvidvine har typisk en let eksotisk og cremet stil, men her er det først og fremmest de delikate og sprøde karakterer, som dominerer. I duften afslører vinen sarte toner af vilde buskblomster, melon, hvide ferskner, litchi og lime. Den er meget elegant i smagen, med appetitgivende toner af kandiserede, syrlige frugter og en sprødhed, som matcher den lurende mineralitet ganske godt. Server den til salater (gerne med gedeost), til fjerkræ eller kalv i hvidvinssauce og til fiske- og skaldyrsretter.

Laveste pris, årgang 2021:

289 kr.

pr. 75 cl
Set hos Vinoble

Tilbud på årgang 2021

ForhandlerFlaskePrisPr. 75 cl
Vinoble75 cl75 cl289 kr.årgang 2021289 kr.pr. 75 cl, 2021Gå til forhandlerKøb

Prishistorik, årgang 2021