Product image

Montalbera Piemonte Rosso 2020 Fuori Catalogo

Glem alt om Barolo og Barbaresco – som en lille ivrig trøffel-gris har vi opsnuset Piemontes største value-køb i Montalberas nye Piemonte Rosso 2020.

For 2. år i træk har den verdenskendte sommelier, Luca Maroni, givet vinen himmelråbende 98/99 point! Fløjlsblød, mundvandsdrivende saftig og uden brug af egetræ.

Montalbera har gjort deres ypperste for at fremhæve det piemontesiske terroir og de særegne frugtnuancer i Barbera og Ruché-druerne.

Ruché er en sjælden drue fra Piemonte, der har været tæt på at uddø. Som der står på byskiltet til Castagnole Monferrato: ”Hvis der er én, der tilbyder dig Ruché, er det fordi vedkommende vil bruge tid med dig”. Ruché giver denne vin en friskhed og struktur, der løfter den et kvalitets-trin op.

Vi har ganske enkelt aldrig før set Piemonte-vin med så flotte "ratings" til så lav en pris!

Smagenote

Smuk rubinrød i glasset. I næsen er vinen lige så frugtintens som man kunne håbe. Koncentrerede noter af vilde kirsebær, jordbær, granatæble og abrikos, der elegant sammenvæves med viol, lidt peber og lakrids. I munden er vinen behageligt blød og propfyldt med mørke, modne frugter. Man mærker tydeligt friskheden og strukturen fra Ruché-druen, der løfter smagsoplevelse til et imponerende niveau - fuld af kompleksitet og med en lang behagelig eftersmag. Drik nu, eller gem i 5-8 år fra høståret.

Anmeldelser af Montalbera Piemonte Rosso 2020 Fuori Catalogo

98 point - Luca Maroni

Nyd vinen til pasta, pizza, rødt oksekød, simremad samt charcuteri og cremede oste. Servér ved 15-17°C.

Vinen er fremstillet på 60 % Barbera og 40% Ruché fra Piemonte. Druerne høstes i let overmoden tilstand for at give vinen en koncentreret og frugtfyldig smagsdybde. Vinen modner i henholdsvis ståltanke og på flaske for en autentisk gengivelse af både terroir og druetyper.

Montalbera er kendt for deres store arbejde med Ruché-druen, der senest i 2010 blev de belønnet med egen DOCG-appellation.

Om Montalbera

Montalbera er en drøm gået i opfyldelse for Morando-familien, som i 1980’erne begyndte at opkøbe vinmarker tilstødende deres egne terroirs. De begyndte en omfattende genplantning af vinstokke, hvor fokus på netop druen Ruchè var essentiel.

Montalbera-vineriet ligger gemt mellem landsbyerne Grana, Castagnole Monferrato og Montemagno. I dag har de hele 110 hektar beplantet med vinstokke, som er op til 30 år gamle. Alle vinstokke bliver passet op med traditionelt håndarbejde.

Montalbera har deres vigtigste vinmarker i de to vindyrkende regioner Monferrato og Langhe.

Bakkerne i Monferrato bølger sig igennem det smukke piemontesiske landskab med vinstokkene, der vajer i vinden, og de verdenskendte hasselnøddetræer, der pryder bunden af dalene. Forskelle i vind-, vejr- og jordbundsforhold er med til at sikre vinenes unikke egenart. På disse marker plantes der 60% Ruchè, Barbera, Grignolino, Nebbiolo og Viognier.

I Langhe har familien 10 hektar beplantet med Moscato og Barbera, 408 meter over havets overflade. Herfra har familien rødder, og derfor har disse vinmarker fået en special plads i alles hjerter.

Familien har siden 1980’erne dedikeret sig til druen Ruchè. De har formået at genoplive druesorten, som fik sin egen DOC klassifikation i 1987, og senest en DOCG i 2010. Druesorten er nået helt op på 100 beplantede hektar i Piemonte, så helt glemt er den heldigvis ikke endnu.

Streng planlægning og fortolkning af terroir er filosofien hos Montalbera for at kunne producere deres fantastiske vine. Frugten skal være i centrum, og samtidig udvinder familien druernes potentiale til det yderste for at levere det bedste mulige udtryk af netop deres terroir.

Laveste pris:

99.95 DKK

Set hos Supervin

Specifications

Wine Type:

Red Wine

Country:

IT

Region:

Piemonte

Vintage:

2020

Grape Varieties:

Ruché (Castagnole Monferrato)

Bottle Size:

750 ml

Prishistorik

Se hvordan prisen har udviklet sig over tid og find det perfekte tidspunkt at købe.

Log ind for at se prishistorik