
Nectar Imperial er Champagne-kongen Möets frække Champagne. Den er levende og med en generøs frugt, som viser tropiske nuancer og stor fylde en diskret frisk syre.
Den er langt sødere (demi-sec) end de kendte Brut-varianter.
Dette yderst charmerende og elegante glas Champagne har en lækker bouquet af eksotiske frugter med tydeligt præg af ananas, passionsfrugt og abrikos. Disse noter går igen i smagen.
Den perfekte velkomstdrik, hvis man ikke er til de klassiske, tørre Champagner. Det er ikke en Champagne til mad, men kan fint sættes sammen med ikke alt for søde desserter som frugtsalat, og kage.
Vinen er lavet på et blend af de mest kendte champagnedruer, Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay.
Moët & Chandon er klart det største champagnehus målt på antallet af flasker, som de producerer. De leverer altid høj kvalitet, og de har med deres ikon Champagne Dom Perignon vist, at de kan og vil levere unikke og anmelderroste vine.
Laveste pris, årgang NV:
349 kr.
pr. 75 cl| Forhandler | Flaske | Pris | Pr. 75 cl | |
|---|---|---|---|---|
| Supervin75 cl | 75 cl | 349 kr.min. 6 stk.årgang NV | 349 kr.pr. 75 cl, NV | Gå til forhandlerKøb |