"97 point. Uha, hvor er det godt ... maskulin på feminin facon, som en svævende grovsmed i tangatrusser, har også masser af saftighed, blød og cremet frugt med kirsebær, jordbær og hindbær, men alt vender så korrekt, friseret og vandkæmmet." – Houlberg (tidl. årg.)

"LE TOP | LA MEILLEURE BOUTEILLE. Masterful ... a concentrate of Pinot Noir, with fleshy fruit, balance and finesse." - Bourgogne Aujourd’hui (tidl. årg.)

“Simply excellent - Hospices de Beaune vines on both sides” – Bill Nanson (tidl. årg.)

“95 points. Outstanding Vintage” – Robert Parkers årgangstabel, Côtes de Beaune 2022

"I can say with confidence that 2022 is the best vintage for Burgundy in a very long time" - James Suckling

0,3 hektar kult-fund fra stjerneproducenten Michel Rebourgeon!

Denne unikke Pommard høstes fra ”Les Noizons”-marken, der ligger side om side med 1er Cru Hospice de Beaune-stokke. Et sandt drømmeterroir!

Vinen fik sit gennembrud i Bourgogne, hvor det prestigefyldte medie ”Bourgogne Aujourd’hui” kårede Rebourgeons ”Les Noizons” som delt testvinder i en vild smagning… Fra Chambertin og Clos de la Roche til Echezeaux, Romanée-Saint-Vivant, Corton og Bonnes-Mares…+200 Grand Cru-vine, fra VILDE topnavne og med flaskepriser op mellem 5.000 og 10.000 kr., fik alle prygl, da Bourgogne Aujourd’huis testede næsten 3.000 bourgogner fra 2019.

Nu har vi skaffet et nyt parti fra fantomårgangen 2022, der hyldes af James Suckling som en af de bedste han har smagt i nyere tid.

Michel Rebourgeon har hjemmebane i netop Pommard, hvor familien har ejet vinmarker lige siden 1540. Denne enkeltmarks-vin er dog ikke helt så gammel, omend vinstokkene er plantet helt tilbage i 1939, hvilket i bourgogne-sammenhænge er meget sjældent at opleve, da udbytterne bliver meget små.

Faktisk er udbyttet så lavt, at ”Les Noizons” kun yder 21 hektoliter pr. hektar. Til sammenligning er kravet for Grand Cru 35! Så er niveauet ligesom lagt...

Det er med til at gøre vinen til den mest intense og mineralske, ifølge Michel Rebourgeons nye stjernewinemaker, William Whitehead, der har været med til at give huset en TOP-100-placering over Bourgognes bedste vinhuse. Bourgogne-fans med hang til stor Pommard må ikke snyde sig selv for denne flaske.

Smagenote

”Les Noizons 2022” funkler i glasset med en dyb bourgognerød farve. Parfumeret og fadkompleks Pommard-næse med vilde roser, modne skovjordbær, hindbær, mørke kirsebær, blommer og blåbær, der smukt spiller sammen med luksuriøse strejf af humus, underskov samt vanilje, chokolade og kaffe fra fadet. Vinen lander i munden med i vibrerende kirsebærfrugt, der emmer af friskhed og finesse. Smagskoncentrationen er lige så vild som duften og domineres af sødmefulde sommerbær, der omsluttes af finpolerede tanniner. Finish er lang og svævende elegant med et kompleks sammenspil mellem frugt, fad og mineralitet. Historisk Pommard-vin med klokkeklart Cru-potentiale i fantomårgangen 2022. Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.

Anmeldelser af Michel Rebourgeon Pommard Les Noizons 2022

Ratings fra tidl. årg.

97/100 Houlberg
"Vi er atter i samme univers ... deroppe, hvor man så sjældent kommer, men her virker duften bare en anelse mere hård mineralsk, men igen er det med denne parfumerede, umamiagtige, fadprægede og dekadente duft, hvor fadene bidrager med skovbund, østershatte, linolie, teaktræsolie, kaffegrums, kanel, allehånde og vanilje. Lidt sød lakrids dukker også op sammen chokolade med en mørk og maskulin frugt med kirsebærkompot, jordbærsyltetøj og modne blommer. Det bliver i munden et deja-vu, da vinen vitterlig smelter på tungen, men her virker frugten og syre måske bare lige en lille tak mere frisk, præcis og kontrolleret. Uha, hvor er det godt ... maskulin på feminin facon, som en svævende grovsmed i tangatrusser, har også masser af saftighed, blød og cremet frugt med kirsebær, jordbær og hindbær, men alt vender så korrekt, friseret og vandkæmmet. 97 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 1.049,95 kr., mens prisen er 679,95 kr. ved køb af 6 flasker."

“Simply excellent” - Bill Nanson
“Second vintage from 1939 vines – Hospices de Beaune vines on both sides. An airy and attractive perfume, but really quite a tight nose today. Fresh – more fresh – cool fruit again. Here the shape is more about the width of flavour than the direct style of the last wine. Delicious fruit of fine intensity in the middle and finishing flavours. Simply excellent, my preference for the last is down to my personal taste more than the quality of either…”

Nyd den til fuglevildt, lette vildtretter, rødt kød, svampe, indmad og cremde oste. Servér ved 14-17°C

Denne vin er fremstillet på 100 % Pinot Noir fra enkeltmarken ”Les Noizon”, der blev plantet helt tilbage i 1939. De gamle vinstokke leverer således kun små og meget intense bær, hvilket giver sig til kende i de enormt lave høstudbytter på kun 21 hektoliter pr. hektar. Til sammenligning holder Grand Cru Bourgogne 35 hl/hk. Alle druerne høstes ved håndkraft og gennemgår først sortering i marken og sidenhen i vineriet, så man sikrer, at kun de bedste druer finder vej til den endelige vin. Vinen er modnet på de bedste Allier og Voges-egetræsfade, hvor vinen modner i 18 måneder på bedste Grand Cru manér. Der bruges 25 % ny eg i modningsprocessen.

Om Michel Rebourgeon

”The only drawback is that if you find a wine you like, you may not be able to get much of it.” – Jasper Morris MW, Inside Burgundy

“Top100 Vignerons de la Bourgogne” – Bourgogne Aujourd’hui

Michel Rebourgeon er et lille familiedomæne, der ligger i hjertet af Pommard og har rødder helt tilbage til 1540. Spoler vi frem i tiden har det været kendt under ”Rebourgeon”-navnet siden starten af 1960’erne og i dag er det Michels datter, Delphine, som med sin mand Stephen har overtaget driften.

Lad det være sagt med det samme – det her er et helt unikt domæne og vi skal være glade for overhovedet at kunne liste flaskerne ud af Bourgogne. Indtil for ganske nyligt blev hele produktionen nemlig solgt gennem husets vinkælder eller på torvet i Pommard.

Det lille domæne har i alt 4,25 hektar fordelt på nogle af de bedste marker i Pommard, Volnay og Côte de Beaune, herunder ”Les Rugiens”, der af mange nævnes som en mark med Grand Cru-niveau. Derfor snakker vi små kultproduktioner på ganske få fade pr. mark og den samlede produktion løber kun op i 20.000 flasker.

Alt arbejdet i marken på egen hånd; beskæring, opbinding, grøn høstning, pløjning – ALT. I kælderen er der fokus på såkaldt ”gentle winemaking”, hvor druerne meget nænsomt bliver afstilket uden at bærrene knuses. Der gøres brug af såkaldt ”peristaltisk” overpumpning af mosten således, at mosten ikke bliver for hårdt behandlet. Mosten koldmacereres i omkring en uge og placeres ved hjælp af tyngdekræften i franske egetræsfade i 12-18 mdr. alt afhængigt af vinen.

Stephen og Delphine har siden deres overtagelse i midten af 1990’erne bragt vinene op på et ekstremt højt niveau. Ægteparret er så småt ved at lade sig pensionere og har derfor overdraget tøjlerne til deres søn, William Whitehead, der kaldes for Bourgognes svar på Franz Liszt (et kælenavn han har fået efter en af de største musik-talenter inden for klassisk musik). Han lavede sin første årgang i alder af bare 18 år og bliver af flere betegnet som et regulært vin-geni, hvilket naturligvis kun har bidraget til den hype, der omgærder Rebourgeon-vinene.