
Chardonnay-druerne til denne vin hentes på vinmarken Ried Lores (4 ha.) i Tattendorf, tæt på de marker, hvor man normalt henter rødvinsdruer. Det er områdets køligste vinmark, og sammen med en særpræget undergrund af kalkaflejringer i dybden, og lag af næringsrigt sort vulkanjord i overfladen, giver det perfekte dyrkningsforhold til Chardonnay og i øvrigt også til Sauvignon Blanc. De 25-35 år gamle vinstokke på marken giver Chardonnay-vine med en ideel balance mellem styrke, elegance og struktur. Efter en selektiv håndplukning presses druerne i hele klaser straks efter ankomsten til kælderen, og mosten føres direkte i træfade af 225 og 700 l. (50% nye), hvor en spontan gæring starter (med druernes egne gærceller). Derefter gennemgår vinen en malolaktisk gæring og en modning i 10 måneder i de samme fade, med løbende omrøring. Vinen har Chardonnays klassiske sprøde, elegante toner i både duft og smag, men også druesortens typiske let-eksotiske og cremede karakter. Man fornemmer terroir’ens kølige stil og en tørhed og mineralitet, som gør vinen perfekt til gastronomien. Matcher skaldyrs- eller fiskeretter (ikke mindst cremede supper), men også retter med lyst kød eller retter med grillede eller stegte grønsager.
Laveste pris, årgang 2022:
299 kr.
pr. 75 cl| Forhandler | Flaske | Pris | Pr. 75 cl | |
|---|---|---|---|---|
| Vinoble75 cl | 75 cl | 299 kr.årgang 2022 | 299 kr.pr. 75 cl, 2022 | Gå til forhandlerKøb |