"Chablis 2020: A Great Vintage” – Forbes.com
“96 points. Superb” – Wine Enthusiast Vintage Chart (årgangsskema)

Chablis er aldrig smagt større…!

Med hele 96 point tangerer 2020 historiens hidtil højest ratede årgang i Chablis hos Wine Enthusiast, og nu kan du nyde nogle af superårets lækreste dråber fra Jean Gagnerot.

Men skynd dig hellere… Hver eneste gang, vi har haft Chablis fra Jean Gagnerot på lager, er vinene revet væk på rekordtid. Kvaliteten er nemlig konstant i top og meget ofte topanmeldt.

Det her er fremragende mineralsk hvidvin af højeste karat, der passer helt perfekt, når der står sushi, østers, dampede fisk eller ”hvidvinsråhygge” på menuen… Meget få flasker!

Smagenote

Nyskænket fra flasken står hvidvinen elegant citrusgul i glasset…. I næsen forførende frisk med lovning om seriøs Chablis! Komplekse champagnenoter og våd kalksten blander sig med nyplukkede forårsblomster, sprøde grønne æbler, salt citrusmineralitet og hvid fersken. Et par slyngture i glasset føjer karakteristiske træk af røg og flintesten til duftoplevelsen… I munden en herlig Chablis med klassisk cremet tekstur samt årgangens eminente balance mellem friskhed og frugtintensitet. I den lange, elegant glidende eftersmag fornemmer du igen de champagnelignende noter fra den lange modning på de fine gærrester… Vitterligt en stor Chablis! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.

Nyd denne lækre Chablis til dampet fisk, sushi, stenbiderrogn, østers og skaldyr, lette røgvarer, fjerkræ, stuvede grøntsager, salater og cremede oste. Servér ved 10-12°C

Vinen er skabt på 100% Chardonnay, som Jean Gagnerot selekterer fra udvalgte parceller med kalksten, mergel østersfossiler fra juratidens havbund. Straks ved ankomst til vineriet presses druerne i skånsom blærepresse, der kun frigiver den mest delikate Chardonnay-most. Herefter køles mosten ned og klares ved bundfældning af urenheder over 48 timer. Selve gæringen sker på ståltank med frugtbevarende temperatursyring ved 16-20°C for at holde Chablis-vinens aromaer helt friske. Afslutningsvis hviler hvidvinen 8-10 måneder i kontakt med de fine gærrester, der godt hjulpet af hyppige omrøringer føjer fedme, smagsdybe og champagnelignende komplæeksitet til smagsoplevelsen.

Om Jean Gagnerot

Velkommen til slaraffenland for bourgognefans!

Det er lykkedes vores indkøber at få fingre i endnu et større parti skatkammervine af Jean Gagnerots populære bourgogner, som vi trods de omsiggribende prisstigninger nu kan præsentere til rekordlave priser:

Kendte navne som Chablis, Meursault, Gevrey-Chambertin, Nuits-Saint-Georges og Corton i spændende selskab med vaskeægte valuevine fra Hautes Cotes de Nuits, Mercurey, Ladoix, Savigny-lès-Beaune, Viré-Clessé, Mâcon-Charnay og Fixin. Lutter klassevine i topform! Jean Gagnerot-vinene har hvilet under perfekte forhold i producentens kølige bourgognekældre.

Frem til årgang 2014 er vinene fremstillet hos Château de Corton-André, der er beliggende i topkommunen Aloxe-Corton. Producentens smukke slotsbygning er siden solgt til familien Frey, der driver ikoniske vinhuse som 100 point-producenten Jaboulet i Rhône samt Château La Lagune 5. Cru Classé i Haut-Médoc.

Også rettighederne til den prestigiøse vinserie Jean Gagnerot har skiftet ejerhænder siden 2014, så basen nu er flyttet fra Corton til prominente Meursault.

En af hemmelighederne bag topniveauet er det - selv for Bourgogne - ekstravagante kælderarbejde: 1 er Cru-vinene forkæles med lagring på op til 40-50% nye 228 liters burgundiske egetræsfade, mens kommunevinene typisk ligger på imponerende 20% helt nye fade. Samtidig er modningen skræddersyet til hver enkelt vin, således at fadenes alder og ristningsgrad nøje matcher terroirets og årgangens unikke karakteristika.

Fra elegant og læskende hyggebourgogne til himmerigsmundfulde af tårevædende kompleks Premier Cru – Jean Gagnerot er din garanti for top value!