
Et pletskud af en vin, der borer sig lige lukt ind i det Bourgogne-følsomme hjerte, men også alle andres, der banker for god vin!
Villamonts vine skyder sjældent forbi målet. Og hvad er målet så? At lave verdensklassesvine.
Og vin.. Ja, det kan man finde ud af at lave på vingården med det karakteristiske tårn, der stræber opad ligesom vinene! For frem, det vil man hos ustoppelige Henri Villamont, der allerede er godt på vej mod den burgundiske elite.
Rubinrød farve i glasset med lilla strejf. Nydelig og ungdommelig frugt med noter af kirsebær, hindbær og vilde skovjordbær, der slutter sig sammen med sødmefulde lakridsede toner. Vinen har en let animalsk karakter af nypoleret læder og tørret kød. De karakteristiske skovbundsnoter er heller ikke svære at få øje på. Men det er først og fremmest frugten og den fløjlsbløde karakter, der gør vinen indbydende! Drik nu eller gem 8-10+ år fra høståret.
Anbefales til grillet fisk, fjerkræ, fuglevildt, lyst kød, svamperetter og cremede oste. Nyd vinen ved 15-17 °C.
Vinen er lavet på 100 % Pinot Noir. Modnet 10 måneder på fad. Vinmarken ligger blot 500 meter fra 1. cru vinmarken ’’Les Epenots’’.
Henri de Villamont hører i dag til blandt de allerbedste producenter i landsbyen Savigny-les-Beaune, og vingården vækker selv på afstand opmærksomhed med sit historiske tårn, ”Guettes”. Den 2.400 kvadratmeter store og spektakulære vinkælder blev opført i 1880 af den tidligere Clos de Vougoet-ejer, Léonce Bocquet.
I 1964 blev Henri de Villamont overtaget af det schweiziske vinfirma Schenk. Da naboproducenten Dr. Arthur Barolet døde i 1969, overtog Schenk hele vinkælderen med ca. 70.000 flasker, der siden har været stærkt eftertragtede samlerobjekter. I nyere tid har Schenk-gruppen investeret betydelige summer i at føre Henri de Villamont helt op i den burgundiske elite. Etableringen af et nyt vineri i 2006, beslutningen om at skære drastisk i høstudbyttet samt en flot afstemt brug af nyt egetræ er blandt årsagerne til Henri de Villamonts svimlende høje kvalitetsniveau.
Winemaker Pierre Jheans vine viser fylde, delikat frugt og mineralsk elegance. Som resultat rates Henri de Villamonts vine tårnhøjt på stribe - helt op til 96 point hos Decanter og Wine Enthusiast!
Laveste pris:
309.95 DKK
Wine Type:
Red Wine
Country:
FR
Region:
Bourgogne
Vintage:
2017
Grape Varieties:
Pinot Noir
Bottle Size:
750 ml
Producer:
Henri de Villamont
Se hvordan prisen har udviklet sig over tid og find det perfekte tidspunkt at købe.
Log ind for at se prishistorik