
Vinen er lavet på Riesling-druer fra flere forskellige økologiskdyrkede parceller på ejendommen. En kombination af druer fra unge vinstokke plantet i 2006 på højtbeliggende skråninger med en undergrund af jernholdige klipper (”coffee rock”) og kalk, og fra de oprindelige vinstokke plantet i 1988 ligeledes på højtbeliggende vinmarker, sikrer en perfekt harmoni i vinen. Kølige nætter begge steder giver en lang modning af druerne, noget som betyder stor aroma, sprødhed og struktur i vinen, og er med til at forklare Riesling-vinenes særlige kvalitet og berømmelse i området. Straks efter ankomst til kælderen bliver druerne skånsomt presset, og mosten hviler natten over på ståltanke, før den overføres med sit ”lie” (bundfald) på andre ståltanke, hvor en spontan, kølig gæring starter (med druernes egen gær). Man foretager ganske få omrøringer i løbet af processen for at bevare Rieslingdruens sarte aroma-, smags- og frugtkarakter. Efter en modning i 3 måneder på tank aftappes vinen uden filtrering og kun med minimal brug af svovl. Vinen har en kompleks aroma af både blomster og grøn te samt mere eksotiske toner af citrus, passion og ananaskirsebær. Smagen er ren, sprød og saftig med en appetitvækkende, mineralsk og en smule saltet finish. Fantastisk harmoni mellem de cremede, eksotiske nuancer og den præcise syre. Riesling fra Frankland er noget særligt!
Laveste pris, årgang 2023:
185 kr.
pr. 75 cl| Forhandler | Flaske | Pris | Pr. 75 cl | |
|---|---|---|---|---|
| Vinoble75 cl | 75 cl | 185 kr.årgang 2023 | 185 kr.pr. 75 cl, 2023 | Gå til forhandlerKøb |