MEURSAULT LES NARVAUX ØKO Domaine Remi Jobard 2023

MEURSAULT LES NARVAUX ØKO Domaine Remi Jobard 2023

Domaine Remi Jobard

Chardonnay-druerne til denne vin kommer fra enkeltmarken (lieu-dit) ”Les Narvaux”, som er beliggende 300 m.o.h. og placeret lige ovenfor de to berømte 1. Cru-marker ”Les Genevrières” og ”Les Poruzots”. Beliggenheden er dermed (på alle måder) i top, og marken regnes da også som værende i sin helt egen klasse blandt alle lieux-dits i Meursault. Rémi Jobard ejer en lille og stejl parcel på 0,67 hektar, og hvor gennemsnitsalderen på vinstokkene er hele 60 år. Hvor jordbunden længere nede ad skråningen har et tykt lag ler, er jordlaget i ”les Narvaux” meget tyndt, stenet og domineret af hård kalkstensundergrund. Sammenholdt med de lidt køligere temperaturer i disse højder giver det vine, som er mere friske, stringente og mineralske end typisk for Meursault-vinene, som oftest er mere generøse og ”smøragtige”. Rémi anvender sine sædvanlige teknikker: Manuel plukning og skrap selektering af klaserne, skånsom presning og gæring med druernes egne gærceller, Derefter bliver 50% af vinen modnet i 12 mdr. på barriques (228 l. – 20% nye) fra Stockinger i Østrig, og de resterende 50% bliver modnet på store, brugte foudres (i 12 mdr.). ”Les Narvaux” er med sin vertikale struktur en stram, præcis og intens fortolkning af vinene fra Meursault. Duften afslører noter af moden citron, grønne æbler, lindeblomst og flint. Den moderate fadlagring løfter vinens kompleksitet uden på nogen måde at dominere. I smagen fremstår vinen rank og levende, understøttet af en knivskarp mineralitet og en fint letsaltet eftersmag. En stil- og karakterfuld vin præget af stor renhed og dybde – fantastisk til gastronomien (gerne med alt godt fra havet…).

Laveste pris, årgang 2023:

1.559 kr.

pr. 75 cl
Set hos Vinoble

Tilbud på årgang 2023

ForhandlerFlaskePrisPr. 75 cl
Vinoble75 cl75 cl1.559 kr.årgang 20231.559 kr.pr. 75 cl, 2023Gå til forhandlerKøb

Prishistorik, årgang 2023