
Nøøøøj, for en charmerende jordbærsaftig og vaniljekrydret Santenay!
Trods 8 år på fad og flaske er Pinot Noir-frugten så nærværende, at du nærmest kan plukke skovbær direkte fra glasset...
Med prisen, topårgangen og 1er Cru-kvaliteten in mente, har vi mere end svært ved at udpege et bedre bourgognekøb lige nu... Bravo!
Sart kirsebærrød i glasset. Næsen oser af indsmigrende Pinot Noir... skovjordbær, vilde hindbær og kirsebær maser på for at få opmærksomhed, mens fadets vanilje og mokka falder i ét med de underliggende skovbundsnoter. I munden saftig og læskende med silkefin tekstur og tydelig Pinot Noir.-karakter. Afslutningen er frisk, mineralsk og afstemt fadkrydret. Drik nu, eller gem 10-12 år fra høståret.
91/100 "Outstanding" - Robert Parker's Vintage Chart (Red Cote de Beaune 2012)
Nyd den til fuglevildt, lette vildtretter, rødt kød, svampe, indmad og cremde oste. Servér ved 14-17°C
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir. Druerne håndhøstes fra 20 år gamle og tætplantede vinstokke på 1er Cru Clos Rousseau på Lequin-familiens egen hjemmebane i Santenay. Et burgundisk topterroir med klassisk kalkholdigt ler og solvendt orientering mod syd- og sydøst.
I vineriet anvendes et komplekst mix af afstilkede druer og hele drueklaser. Efter 10 dages farve- og frugtfremmende koldmaceration gærer vinen i 15 dage. Der gæres ved relativ høj temperatur, da Lequin-familien ønsker at udtrække ekstra intensitet og struktur fra drueskindet. Vinen modner herefter 10-12 måneder på 228 liters burgundiske egetræsfade, heraf 20% helt nye.
Siden 1604 har den passionerede Lequin-familie lavet vin i Santenay, i det sydlige Cote de Beanue. Hver generation har beriget domænet med ny savoir-faire. Seneste eksempel er Louis Lequin, der i 1993 fik overdraget vingården fra sin far, Jean (manden som tilbage i 1950'erne forsynede det fasionable hotel Waldorf Astoria i New York med udsøgte bourgognevine).
Siden overtagelsen har Louis købt flere topmarker til - og med støtte fra sønnen Antoine har han løftet vinenes kvalitet til det hidtil højeste niveau.
Domaine Louis Lequin & Fils råder i dag over 7 hektar, der fordeler sig på eksklusive appellationer som Santenay, Chassagne-Montrachet, Corton, Nuits Saint Georges, Corton Charlemagne og Bâtard-Montrachet.
Perfektionen starter allerede i vinmarkerne, som familien holder sunde og vitale ved praksisser som organisk gødskning, pløjning og bevarelse af naturligt græs omkring vinplanterne.
Laveste pris:
229.95 DKK
Wine Type:
Red Wine
Country:
FR
Region:
Bourgogne
Vintage:
2012
Grape Varieties:
Pinot Noir
Bottle Size:
750 ml
Producer:
Domaine Louis Lequin
Se hvordan prisen har udviklet sig over tid og find det perfekte tidspunkt at købe.
Log ind for at se prishistorik