
Så er der 1.er Cru-guf til alle Bourgogne-elskere!
Vinmagerne i Côtes de Beaune havde et fremragende år i 2018. Det var nemlig en ”Outstanding” god årgang, der ifølge Robert Parker faktisk var bedre end de meget dyrere vine fra Côtes de Nuits længere nordpå.
Her i den sydlige del på Côte d’Or, i Auxey-Duresses, har Domaine Diconne udnyttet årgangens potentiale til fulde lavet en slubrende kirsebærsaftig Pinot Noir.
En gylden middelvej mellem Volnays elegance og Pommards power og smagsintensitet. Merci beaucoup!
Smagenote Klassisk Bourgogne-rød farve i glasset. I næsen en forfinet bærduft af perfekt modne kirsebær, hindbær og skovbær, der mødes med dybe strejf af våde blade og skovbund. Et par slyngture i glasset vil også få vinen til at vine hints af læder, tobak og nelliker fra fadet. Vinen lander silkeblødt i munden med imponerende struktur og renhed i frugten. Lang, let krydret finish med gode, venlige tanniner, der afrunder den flotte 1.er Cru-oplevelse! Drik nu, eller gem 5-10 år fra høståret.
Den elegante Bourgogne går rigtig godt til lette kødretter, fjerkræ, charcuteri, kalvekød, gris eller grillet fisk. Servér ved 15-16°C
Vinen er produceret på 100 % Pinot Noir, der håndhøstes fra 1.er Cru marken, les Grands Champs. Den formidable 1.er Cru mark grænser lige op til det luksuriøse Meursault og Volnay. Vinen har fået luksuriøs behandling i kælderen med 18 måneders lagring på egetræsfade.
Om Domaine Diconne
”First class wines…” – Burgundy Report ”Well worth seeking out” – Jasper Morris MW, Inside Burgundy "A superstar" - Serena Suitcliffe "One of the best small estates in Auxey-Duresses" - Robert Parker
Det lille familiehus Domaine Diconne er en hemmelig burgundisk juvel, som vi finder i Meursaults nabokommune Auxey-Duresses. Domænets startede ud tilbage i 1920 og ledes i dag af 3. generations Christophe Diconne, der efter sin far Jean-Pierre har overtaget ansvaret for familiens 10 hektar topmarker i Auxey-Duresses, Pommard og Meursault.
Christophe kommer bestemt ikke sovende til den flotte omtale fra verdens førende bourgogneeksperter... Alle druer høstes i hånden, hvilket bestemt ikke er normen i landsbyen, og kun de absolut bedste druer finder vej til domænets egne vine. Resten sælges fra i bulk.
De små mængder og de sultne lokale efterspørgsel gør, at kun 25% af vinen slipper uden for Frankrigs grænser. Vi priser os selvsagt lykkelige over at kunne præsentere de kvalitetsbevidste danske vinelskere for en lille håndfuld af husets bedste vine. Et absolut must-try for feinschmeckere og bourgognefans!
Serena Sutcliffe opremser i sit Bourgogne-værk 3 "superstars" i Auxey-Duresses: Domaine Diconne, Domaine Michel Prunier, Domaine Leroy!
Laveste pris:
269.95 DKK
Wine Type:
Red Wine
Country:
FR
Region:
Bourgogne
Vintage:
2018
Grape Varieties:
Pinot Noir
Bottle Size:
750 ml
Producer:
Domaine Diconne
Se hvordan prisen har udviklet sig over tid og find det perfekte tidspunkt at købe.
Log ind for at se prishistorik