En krystalren burgunder i sin bedste alder, terroirdreven, frugtcharmerende og forbandet forførende!

Er du til Chardonnay med en smule alder og karakter, bør du næsten unde dig selv en flaske eller to af Domaine Borgeots flotte hvidvinsfund…

De to Borgeot-brødre er ikke nævnt i den store Cote d’Or telefonbog: En kilde til evig frustration for de to ildsjæle.

Og grunden? Deres landsby Remigny falder inden for et andet departement, selv om Santenay nærmest ligger lige i ’’baghaven’’…

Vi er af samme mening… Borgoet’s mønstereksemplariske vine, der skriger ’’Bourgogne’’ med en fornem mineralitet og krystalren Chardonnay-frugt, giver grund til en revision af bogen.

Smagenote

Lys gul farve i glasset med et skær af gyldent. En vin, der fremmaner en oplevelse af florlette honningdrømme, der blander sig med citrusfrugtens let bitre fornemmelser, modne æbler og pærer for til sidst at løfte sløret for en sitrende, mineralsk klang. En lækker og forførende hvidvin med masser af klassisk bourgognecharme! Drik nu eller gem 5-7 år efter høståret.

Anbefales til fisk og skaldyr, fjerkræ, lyst kød, charcuterie og milde oste. Nyd vinen ved 11-12°C.

Vinen er fremstillet på 100 % Chardonnay, der høstes fra Domaine Borgeots kalkstens- og lerholdige marker i Bourgogne. Domænet er kendt for sine krystalrene vine, der på smukkeste vis reflekterer det unikke, burgundiske terroir.

Om Domaine Borgeot

Brødrene Pascal og Laurent Borgeots vingård er en skjult bourgogneperle… Godt gemt væk i den lille flække Remigny, der i praksis dog er stort set sammenhængende med den berømte nabolandsby Santenay.

På det stolte familiedomæne, som blev grundlagt tilbage i 1903, råder de to brødre i dag over 20 hektar vinmarker, der strækker sig fra Bouzeron i syd og en længere nordpå via Maranges og Santenay til berømte Chassagne- og Puligny-Montrachet. Dertil kommer et supplement af druer fra Laurents hustru, Sandra Borgeot, der har sit helt eget mikrodomæne på 2,5 hektar.

Godt nok er deres navne ikke nævnt i den store telefonbog over Cote d’Or, men det er en fejl ifølge de to Borgeot-brødre. For Santenay ligger nu lige på den anden side af deres landsby, Remigny, der dog falder under et andet departement, Saone et Loire, og så er det som så med at få sit navn nævnt.

Men det er måske også ligegodt, for vinene er stadig lige flotte og eftertragtede. Halvdelen er rød. Halvdelen er hvid. Brødrene mestrer begge dele, keine Heixerei nur Behändigkeit, og deres vine emmer af terroirtypisk mineralitet og krystalren frugtcharme.

Vinstokkene er typisk 30 år eller mere, og nogle over 50 år, hvilket giver ekstra koncentration og kraft til vinene. Markerne dyrkes med omhyggelig omsorg for natur og miljø – kun organisk gødning får lov at blive brugt til at give vinstokkene den nødvendige næring, som de higer efter. Om vinteren bruger de to brødre timevis på at bearbejde jorden for at holde ukrudtet nede og øge den boblende mikrobiologiske aktivitet – og det med yderst fine resultater. Vinene modner ca. 12 mdr. på 228 liters burgundiske egetræsfade, heraf 10 til 33% helt nye (tilpasset appellation, terroir og årgang).

Flere marker er blevet genplantet med kloner, der giver et lavere udbytte, men en højere kvalitet – et valg, man har taget på trods af de højere omkostninger. Men de to brødre er kompromisløse, for kvalitet er nu det vigtigste, det er de to helt enige om, koste hvad det vil i kr. og ører. Og mon ikke at deres ubetingede fokus på kvalitet tjener sig selv ind igen.

Husets delikate og elegant florale vine er i hvert fald uhyre efterspurgte blandt kendere og bourgogneforhandlere over hele verden, og lokalt er vingårdens ry så godt, at mere berømte og celebre bourgognefamilier ofte vælger at sende deres børn i praktik hos netop Pascal og Laurent Borgeot!