
Château Bourdon La Tour er en klassisk Bordeaux med masser af karakter, flot frugt og en velstruktureret afslutning. Vinen kommer fra hjertet af Côtes de Bordeaux, hvor brødrene Yung med stor passion for vinproduktion og respekt for områdets traditioner står bag Château Bourdon La Tour. Ejendommens 30 hektar vinmarker er plantet på ler- og kalkholdig jordbund, som giver gode betingelser for dyrkning af Bordeaux' klassiske druesorter. Vinen er sammensat af 60% Merlot og 40% Cabernet Sauvignon, hvor Merlot bidrager med rundhed og frugtfylde, mens Cabernet Sauvignon tilfører struktur, karakter og tanniner. Druerne høstes ved optimal modenhed og gennemgår en maceration på 25 dage, inden den alkoholiske gæring finder sted i rustfri ståltanke. Efter aftapning opbevares flaskerne yderligere 12 måneder på ejendommen, inden vinen frigives til salg. I glasset præsenterer Château Bourdon La Tour sig med en intens rubinrød farve. Duften byder på modne, men stadig friske røde frugter med et diskret grønt og urteagtigt strejf. Smagen er rund, smidig og fyldig med lækre frugtnoter, et strejf af lakrids og en lang afslutning med tydelige tanniner.
Laveste pris, årgang 2022:
149 kr.
pr. 75 cl| Forhandler | Flaske | Pris | Pr. 75 cl | |
|---|---|---|---|---|
| Vild Med Vin75 cl | 75 cl | 149 kr.årgang 2022 | 149 kr.pr. 75 cl, 2022 | Gå til forhandlerKøb |