
Condrieu ”Lieu-dit Vernon” laves på Viognier-druer, som er selekteret på en enkel parcel på skråningen ”Vernon”, der nærmest danner et amfiteater oven for landsbyen Condrieu – og som er en af de mest berømte vinmarker i kommunen. Cuillerons meget stejle parcel vender mod syd, hviler på en ren granitholdig undergrund, og er beplantet med 8.000-10.000 planter/ha. For ”Lieu-dit Vernon” udvælger man den bedste druemost under presningen af druerne. Den alkoholiske gæring foretages med druernes egne gærceller på to til fem år gamle barriques, efterfulgt af en spontan malolaktisk gæring og en modning ”sur lie” i 16 måneder på 50% store fad (”foudre” af 30 hl.) og 50% små træfade fra Bourgogne (228 l.). Hele processen foregår uden tilsætning af svovl. Aftapningen foretages efter en naturlig bundfældning og en ganske let filtrering. Et fantastisk eksempel på en både kompleks og delikat Condrieu. Duften byder på lækre nuancer af lindeblomst, tørrede frugter, kvæder, ferskner, abrikos, men også mere eksotiske toner af syltede appelsiner, vanilje og honning. I smagen kommer Viogniers klassiske toner fint frem med mere eksotiske og federe nuancer af modne, gule frugter. Vinen slutter med spændstighed, koncentration og frem for alt finesse. Server den som aperitif, sammen med skaldyr og fisk, til gedeost og endda desserter med fx friske frugter.
Laveste pris, årgang 2021:
955 kr.
pr. 75 cl| Forhandler | Flaske | Pris | Pr. 75 cl | |
|---|---|---|---|---|
| Vinoble75 cl | 75 cl | 955 kr.årgang 2021 | 955 kr.pr. 75 cl, 2021 | Gå til forhandlerKøb |