"95 point. BEDSTE RØDVINE UNDER 400,- Frugtfornemmelsen er lidt mørkere end i mange andre Baroloer, og udtrykket er både mere komplekst, intenst og dybt." - Flaskehalsen

"95 point. Kort sagt, så går det hele op i en højere enhed." - Mad & Monopolet

"94 point. Det er i munden bare utroligt blødt ... blødt og modent med en lys, stringent og finbitter frugt." - Houlberg

"93 points. It’s full-bodied, with well-integrated, fine tannins. So perfumed and elegant..." - James Suckling

Stor Barolo Riserva-nyhed!

Den fremadstormende familie-producent, Broccardo, råder over enkeltmarken San Giovanni, der anses for at være et af Monforte d’Albas bedste ”Cru”-terrois.

Deres ”almindelige” San Giovanni imponerer alt og alle med 95 points, men nu er vi klar til at lancere den opgraderede Riserva-version. Vinen har ligget og samlet superkræfter i kælderen i sammenlagt 62 måneder, hvoraf de 18 af dem har været på et mix af nye og gamle egetræsfade.

Du kan forvente mere power, finesse, lagringspotentiale og ikke mindst silkepoleret Nebbiolo-frugt med trøffelparfume og skovbundskompleksitet. Med andre ord, kæmpe wow-faktor og et fremragende køb fra årgang 2017.

Smagenote

Broccardos nye San Giovanni Barolo Riserva imponerer ved ophældningen med sin sarte kirsebærrøde farve, der har orange teglstensnuancer i kanten. Næsen er fuldstændig enestående lækker med et sammensurium af aromaer, der starter med tørrede roser, orangeskal, skovjordbær, solbær, røde blommer, kirsebær og solbær, der overlader pladsen til svampe, trøfler, kamfer, nymalet kaffe og chokolade. I munden er vinen smooth og breder sig hurtigt ud i mundhulen med sin elegante og luksuriøse Nebbiolo-frugt. Smagen er intens og powerfuld med både mørke og røde bær, der til sidst munder ud i en 60-sekunders finale med finepolerede tanniner, skovbundsmineralitet og fadkrydderier. Cru Riserva Barolo i verdensklasse! Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.

Anmeldelser af Broccardo Barolo San Giovanni Riserva 2017

95/100 Flaskehalsen
"BEDSTE RØDVINE UNDER 400,- Enkeltmarks-Barolo fra den fine San Giovanni-mark, der i dette tilfælde giver en vin med stort udtryk, intens frugt og imponerende elegance. Den har fået tilpas mange år på bagen til, at den er faldet fornuftigt til ro i flasken, men samtidig mærkes det tydeligt, at den stadig er så fuld af liv, at den kan klare sig i en halv menneskealder endnu. Frugtfornemmelsen er lidt mørkere end i mange andre Baroloer, og udtrykket er både mere komplekst, intenst og dybt. Med 18 måneders fadlagring er det ikke fadpræget, der styrer løjerne, men derimod den naturlige udvikling, som er indledt med 44 måneders flaskelagring i vinhusets kælder. Du kan selv tilføje mange flere måneder – men hvis du køber en kasse, vil du nok blive fristet til at drikke dem alle, når du har smagt den første. Normalpris kr. 479,95, Set til kr. 349,95 | Supervin"

95/100 Mad & Monopolet
"Når Barolo kommer fra Broccardo og i en årgang, hvor høsten stod på sit højeste, så er det noget af det bedste, der findes. En Barolo som denne har både elegance, kraft, fylde, tørhed, tanniner, mineralitet og syre - kort sagt, så går det hele op i en højere enhed. Skøn duft af jordbær, mørke, modne kirsebær, tørrede blomster, trøfler, skovbund, espresso, lakrids og læder. I munden er den fyldig og har masser af helt smooth frugtsødme pakket ind i en skøn elegance og friskhed, som løfter vinen. Den slutter af med en skøn mineralitet og syre - du kan roligt lade den ligge i 15 år eller mere, den vil blot blive endnu bedre. Hvis den skal have et perfekt match, så server den til frisk pasta med trøfler. 1 fl. pr. stk. 479,95/ BEDSTE PRIS v/ 6. fl. pr. stk 349,95"

94/100 Houlberg
"I glasset er det en pænt murstens- eller teglfarvet vin, der udsender aromaer af violer, christjørn, cedertræ, tørt egetræ, kamfer, grønne grene, tørrede blomster og tørrede tomater ... virker virkelig tør og har en frugt af syrlige kirsebær, grønne jordbær og ribs, men frugten virker samtidig også varmere og lidt tørret i udtrykket, men der er også noget umami af skovbund og mulle efterårsblade. Det er i munden bare utroligt blødt ... blødt og modent med en lys, stringent og finbitter frugt. Der er lyse kirsebær, umodne jordbær, ribs, rabarber, nogle lemonagtige elementer, letbitter Campari samt selvfølgelig nogle knastørre, mundmasserende tanniner, der dog er fine og kommer sammen med en lille og beskeden sødme. Men for pokker, hvor er det tørt, modent og lys intenst. 94 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 479,95 kr., mens prisen er 349,95 kr. ved køb af 6 flasker."

93/100 James Suckling
"Open and aromatic nose of fresh figs, sour cherries, persimmons, dried flowers and cloves. It’s full-bodied, with well-integrated, fine tannins. So perfumed and elegant, with vibrant layers of fruit and subtle touches of spice to add complexity."

92/100 Vinbladet
"Kirsebærduft med kirsebærsten og kirsebærkerner, let brændt tone. Saftig smag med markeret tannin og syre, fyldig med godt bidt og tør, frugtig eftersmag, let bitter med tannin langt fremme. 92 | 479,95 – 349,95 v/6 fl Supervin"

92/100 Vinhulen.dk
"Rubinrød. Duften er flot frugtet med både kirsebær og blomme med krydrede og florale noter, lejrbål, træ, viol og lakrids. Ret kompleks duft. Smagen er intens med markant frugtsyre med bid sammen med kirsebær, blomme, lakrids, florale og krydrede noter sammen med power-tannin og tæthed i paletten med klassiske bittertoner. Vinen er ikke helt drikkeklar endnu, og vinen vil vinde ved yderligere lagring. Solid Barolo Riserva der er flot nu men som sagt vil vinde ved yderligere 3-5 års lagring. Drik 2025-2032. 92 point. Forhandler: Supervin | Pris: 399,95 kr v/6 fl."

Nyd den til fedtmarmoreret oksekød, lam med urter, and, italienske simreretter, pasta, svamperisotto, trøfler og modne tørre oste. Server ved 16-18°C

Vinen er fremstillet på 100% Nebbiolo, som høstes på terroiret San Giovanni i det nordvestligste Monforte d’Alba. Parcellen skråner mod syd- og sydvest fra sin top i 380 meters højde. Vinen lagres i 18 måneder på nye til 10 år gamle slavonske og franske egetræsfade, i varierende fadstørrelse, før vinen flaskelagres yderligere 44 måneder og frigives til salg.

Om Broccardo

Siden 1900 har familien Broccardo lavet vin på deres ejendom i Langhe, højborgen for kongevinen Barolo, men også hjemsted for mange andre vine, som optræder på vinkort i hele verden. Broccardo mestrer hele porteføljen af stilarter kendetegnende for det bakkede område, hvis trøfler tiltrækker skarer af besøgende hvert eneste år. Deres vinmarker fordeler sig på de tre kommuner Monforte d’Alba, Barolo og Novello. I stjernekommunen Monforte d’Alba, nu en del af UNESCO’s verdensarv, er deres store vinkælder placeret, hvor de opbevarer deres flot anmeldte Barolo’er og de mange andre vine fra porteføljen. Familien råder over ca. 13 hektar, hvor de dyrker og høster deres druer fra, som ender i de 100.000 af vine, der udgår fra familien hvert år. Det er den unge generation i form af Filippo, Laura og Federica, der har samlet den tradition op, som de har fået videregivet af deres forældre, og fører den videre i moderne form. Med respekt for land og natur driver de vinhuset, og der lægges vægt på bæredygtighed og minimal intervention i den beskedne produktion. Fokus er på den rene frugt, ligesom de ønsker at udtrykke områdets særpræg og unikke terroir i form af en jordbund bestående af ler, tuf og silt igennem deres vine. Den tredje generation har fordelt opgaverne mellem sig på følgende måde: Federica passer arbejdet i vinmarken og kældrene, Laura fungerer de facto som eksportmanager, mens Filippo arbejder som winemaker på stedet). Vinene udmærker sig ved deres store finesse, elegance og struktur og er et udtryk for alt det bedste, som det lidt isoleret beliggende, men uhyre betydningsfulde Piemonte har at byde på.