
Provence-rosé i gastronomisk topklasse fra ikoniske Bernard Magrez!
Du smager det straks… Bernard Magrez fra 100-point-slottet Château Pape Clement er ikke blevet en af Frankrigs mest berømte vinpersonligheder ved at gå på kompromis med vinkvaliteten.
Bernard skaber sin elegante Douce Vie Tentation 2023 fra et unikt terroir for foden af bjergkæden Massif des Mures, hvor en kompleks jordbund sammen med mikroklimaets store temperaturudsving skaber en rosé med suverænt mange nuancer i smagen.
”Douce Vie” betyder ”det søde liv” og bare én slurk af denne trylledrik sender dig direkte ned på en gyngende lystbåd ud for den franske riviera…
Citrussprød og ferskensaftig med spandevis af sarte sommerbær… Perfekt aperitif og gastronomisk all-rounder!
Smagenote
Nyskænket fra den smukke flaske frister ”Tentation” med sin elegante lyse laksefarve... Næsen er klassisk provencalsk med saftige nektariner, delikate jordbær, hindbær, kirsebær og havbrise-saltet citrus, der suppleres med fine tørrede krydderurter og florale hints af rosenblade. I munden let cremet og vibrerende frisk med stor Provence-elegance i frugten, der domineres af hvid fersken, melon og grapefrugt. Lang eftersmag, hvor salte undertoner løfter den mineralske finale op i Cru Classé-klassen. Wow for en rosé! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
93/100 Mad & Monopolet (årg. 2022) "Tentation rosé fra Bernard Magrez er en skøn klassisk rosé med både syre, mineralitet og frugt. Næsen får en skøn duft af jordbær, hindbær, tranebær, friske æbler, melon og et hint af grapefrugt. I munden ligger den højt på syren samt med et godt mineralsk bid, som sluttes af med en fin frugtfylde. Rosé fra den højere ende af skalaen."
*90/100 Houlberg (årg. 2022) "*Forleden var jeg i lystigt roséhumør og det er jeg nu igen... Det dufter af sommerlækkerier, sød lyserød frugt, lyse og søde kirsebær, jordbær, mirabeller, fersken, Sun Lolly champagneis og en buket sommerblomster, der giver en sommerlyster og -glæde. I munden er det en saftig og venlig sommerbuket, men dog med et lille mineralsk bid. Det er så læskende, at naboen kan høre dig slubre og kommer over på din terrasse ... og bliver der, når man smager den. Det er en sommerpartyvin, men med en alvorlig fure i panden, for det smager sgu godt ... friskhed, frugt og sødme. 90 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 180 kr., men kan fås til 99,95 kr. ved køb af 6 flasker."
90/100 Rolf Madsen, Vinexpressen (årg. 2022) "Diskret, ja nærmest tilbageholdende næse, men indslag af fersken og hindbær dukker frem med lidt tid i glasset. Luftig, ren og letløbende saft med en indtagende cremethed. Læg dertil et lille mineralsk bid og et forfriskende syrebid i eftersmagen. Absolut glimrende rosé, der bare glider uhindret ned i løgnhalsen. 90 Spottet hos Supervin til ca. 140 kr. "
90/100 WineWherever, Rasmus Christensen (årg. 2022) "Indbydende duft af fersken og hvide forårsblomster. I munden har den citrusnoter og en levende syre, der gør den frisk og sprød."
Nyd den som aperitif i luksusklassen – eller til sushi, fisk og skaldyr, lette asiatiske retter, tapas, fjerkræ og salade nicoise. Servér ved 8-12°C.
Den elegante luksusrosé er i 2023 fremstillet på et klassisk provencalsk drueblend bestående af 40 % Grenache, 40 % Syrah og 20 % Cinsault. Druerne høstes fra et helt særligt plot med det smukke navn, Notre-Dame-des-Anges. Vi befinder os for foden af den imponerende bjergkæde Maures, hvor vinstokkene står plantet i en utrolig kompleks jordbund med mange forskellige lag, der er med til at give en helt særlig smag til rosévinen. Beliggenheden er tilpas langt fra vandet, så druerne får masser af sol og varme i sommerperioden, mens temperaturerne om vinteren er usædvanlige lave. Det giver et unikt mikroklima og er langt mere varieret end det man ellers finder andre steder i Provence.
Når druerne ankommer til vineriet bliver de skånsomt knust med en pneumatisk presse, hvorefter mosten gæres køligt og frugtbevarende ved 16 grader. Efter endt gæring modner vinen kortvarigt på ståltanke og cement for at bevare de delikate frugtaromaer bedst muligt.
Laveste pris:
399 DKK
Wine Type:
Rosé Wine
Country:
FR
Region:
Provence
Vintage:
2023
Grape Varieties:
Grenache (Garnacha), Cinsault, Syrah
Bottle Size:
750 ml
Se hvordan prisen har udviklet sig over tid og find det perfekte tidspunkt at købe.
Log ind for at se prishistorik