
Den mest spændende og komplekse Rueda-vin vi har smagt. Og så er den ovenikøbet økologisk.
Som navnet, Atipyque, indikerer, så er der tale om en højest usædvanlig hvidvin fra Spaniens vel nok bedste hvidvinsregion Rueda. Her er man kendt for at frembringe verdensberømte hvidvine på Verdejo-druen.
Winemakeren, Emiliano Pita, har her givet Verdejo en atypisk og luksuriøs behandling ved at modne den i 6 måneder på store egetræsfade sammen med gærresterne.
Resultatet er liflig og kompleks hvidvin med noter af citrus, fersken og abrikos. Atypisk og særdeles vellykket!
Klar, lys gul farve i glasset med friske grønne nuancer. Elegant og kompleks næse med aromaer af friske gule frugter, citrus, abrikos, kvæde og tørret og eksotisk frugt. I baggrunden bemærker man også Verdejo-typiske strejf af anis. I munden lander vinen med en ekstremt lækker, nærmest olieret fedme. Smagen er intens og nuanceret med spændende brioche-noter fra fadlagringen. Vinen har en dejlig forfriskende syre til at balancere den store smagerigdom og fylde. Fremragende Verdejo! Drik nu eller gem 5-7 år fra høståret.
Anmeldelser af Atipyque de Verderrubi 2015
90/100 Guia Peñin
90/100 Guia Intervinos
★★★★★★ (6 af 7 mulige stjerner) Nos Gusta El Vino
"APPEARANCE: Straw golden yellow, light golden reflections... AROMAS: lime and lemon citrus, stone fruit, peach, hints of vanilla, nutmeg, aniseed. PALATE: unctuous, elegant, balanced, structured entry, with good freshness, with a warm, intense and complex finish. Citrus hints, stone fruit, aniseed and balsamic, white fruit, vanilla, cinnamon."
Gold Medal - Ecovino Awards
--------
Forrige årgang:
94/100 Verema (årg. 2014)
"Pale yellow color, clean and bright. On the nose, delicate and complex, it is accompanied by aniseed notes, aromas that are reminiscent of chamomile... The toasted aromas are fine and elegant. In the mouth it is unctuous, with good volume, balanced and fresh. Its passage through the mouth leaves a flavor reminiscent of peanuts, walnuts and iodine."
Vinen er en oplagt ledsager til fed fisk som laks, sushi eller det krydrede asiatiske køkken.
Atipyque De Verderrubi 2015 er fremstillet på 100% Verdejo. Druerne til Atipyque bliver plukket og sorteret i hånden for at sikre den højst mulige kvalitet. Vinen fermenteres og lagres efterfølgende i 6 måneder på store 5000l egetræsfade. De store fade sikrer, at vinens friskhed skinner tydeligt igennem fadpræget og giver vinen en behagelig afrundet struktur.
Om Dominio de Verderrubí Bag vinen står den ambitiøse winemaker Emilio J. Pita, som har ønologstudier i Bordeaux samt arbejdserfaring fra USA og New Zealand med sig i bagagen.
I dag er han hjemme i Rueda, hvor han har bragt ekstra dynamik og ambitioner til familiens 27 hektar store vingård. Klima og jordbund giver perfekte modningsbetingelser for Verdejo, som er Dominio de Verderrubís hovedfokus, men de prøver også kræfter med Sauvignon Blanc, som de formår at tæmme med stor dygtighed.
Kerneværdier er terroir, økologi og bæredygtighed, hvilket giver vine med sjælden friskhed og energi.
Laveste pris:
99.95 DKK
Wine Type:
White Wine
Country:
ES
Region:
Castilla y Leon
Vintage:
2015
Grape Varieties:
Verdejo
Bottle Size:
750 ml
Se hvordan prisen har udviklet sig over tid og find det perfekte tidspunkt at købe.
Log ind for at se prishistorik